HTC U 11 lanceret: Her er alle nyhederne

HTC U 11 er netop blevet præsenteret ved HTC's store presseevent, og her får du alle nyhederne ved det taiwanesiske flagskib.

HTC U 11 lanceret: Her er alle nyhederne

For få øjeblikke siden kunne HTC stolt vise deres nyeste flagskib frem, nemlig den spritnye HTC U 11.

Denne topmodel byder på en lang række smarte specifikationer, hvor den nok mest iøjnefaldende er dens nye “squeeze”-funktion, der lader dig aktivere enkelte af telefonens funktioner via et “squeeze” eller “klem” på siderne.

I det følgende kan du læse mere om alle nyhederne ved HTC U 11 og nederst finder du de tekniske specifikationer.

Se også: HTC U 11: Første indtryk og hands-on

HTC U 11 brandes under sloganet “Squeeze for the briliant U”

Største nyhed – Edge Sense

Den altoverskyggende nyhed ved HTC’s præsentation af U 11 var den helt nye “Squeeze”-funktion.

Den nye funktion er en helt ny måde at bruge sin telefon på og fungerer ved, at du klemmer din hånd om mobilens sider for eksempelvis at åbne kameraet eller Google Assistant.

Squeeze fungerer på den nederste del af mobilen, og den virker både, hvis du har et cover på eller i de koldere måneder har handsker på.

HTC U 11 er med sin spejllanke sider eegant at betragte

Glas over hele linjen

HTC har de seneste par år prøvet en række forskellige materialer af når det kommer til deres mobilers udformning. Med HTC U 11 kører de dog videre med glas-vognen og den nye telefon er således udgjort af glasmateriale både foran og bagtil.

HTC U 11 kommer i fem forskellige farver, der alle, på hver siden mål, giver forskellige reflektioner på bagsiden, alt efter hvordan du holder mobilen i forskelligt lys.

I første omgang er det dog kun de to farver “Brilliant black” og “Amazing Silver”, vi kommer til at se på butikshylderne herhjemme

Se også: HTC U Ultra – det første møde [WEB-TV]

HTC U 11
HTC U 11 kan tage billeder bare ved at klemme om dens sider. Foto: HTC

Det måske bedste mobilkamera?

Da HTC for kort tid siden stod på scenen til deres lancerings-event fik især HTC U 11’s nye kamera megen opmærksomhed. HTC har gjort et stort stykke arbejde for at levere et imponerende kamera.

Blandt hovedfunktionerne er Ultraspeed Autofokus på 0,3 sekunder samt HDR boost, der leverer endnu bedre og hurtigere HDR-resultater.

Det dog største umiddelbare slagspunkt i forhold til kameraet er dog dets DXO-Mark score, der lyder på imponerende 90 – således det højeste af en smartphone nogensinde. Det bliver således utrolig interessant at få mobilen til test her på siden, så vi kan få det afprøvet.

Læs denne: HTC U 11 lanceret: Her er alle nyhederne

Intet jackstik men adapter inkluderet

HTC U 11 har intet jackstik i sig, men til gengæld får du så HTC’s eget USB Type-C headset med i pakken.

Derudover vil der også følge en USB C-til-jackstik adapter med i æsken, så du fortsat kan gøre brug af ordinære kablede hørebøffer.

Alt i alt virker HTC U 11 til at være en forholdsvis lovende telefon med en række spændende funktioner, der uden tvivl bliver interessante at teste af i vores anmeldelse.

Nedenfor kan du se en liste samtlige af HTC U 11’s specifikationer:

HTC U 11 fås blandt andet også i denne blålige farve

HTC U 11: Specifikationsliste (Model solgt i Danmark)

Mål: 154 x 76 x 7,9 mm
Vægt: 169g
Display: 5,5” QHD med 2.560 x 1440 pixels (534 PPI)
Lyd: HTC BoomSound, HTC USonic aktiv støjreduktion
Ydelse: Qualcomm Snapdragon 835 64-bit octa-core, 4 GB RAM
Lager: 64 GB + micro-SD op til 2 TB
Kamera (primær): 12MP f/1,7 optik med OIS og Ultrapixel 3, UltraSpeed AF
Kamrea (selfie): 16MP f/2.0, Selfie Panorama
Batteri: 3.000 mAh, USB-C med Quick Charge 3.0
Netværk: 2G/3G/4G LTE cat. 16. Bluetooth 5.0, NFC WiFi a/b/g/n/ac
Software: Android 7.1.1 Nougat med HTC Sense
Øvrigt: IP67 vandtæt, intet jackstik, Gorilla Glass 5