HTC udruller Sense 3.0 til Incredible S

En opdatering, som indeholder 3.0-versionen af HTC's Sense-brugerflade, har nået flere franske Incredible S-brugere.

HTC udruller Sense 3.0 til Incredible S

Der er gode nyheder til mobilbrugere med HTC Incredible S i lommen.

Ifølge htc-hub.com bliver der i øjeblikket udrullet en opdatering, som giver lidt nyt liv til telefonen i form af 3.0-versionen af HTC Sense – selskabets egen brugerflade, som er lagt hen over Android styresystemet.

Opdateringen kan hentes OTA (over the air) og har i hvert fald ramt Frankrig. Der skulle efter sigende være tale om download af 228 MB.

HTC Incredible S så dagens lys under Mobile World Congress i Barcelona i februar med Android 2.2 Froyo. I foråret blev den opdateret til Android 2.3 Gingerbread.

Har du haft held med at opdatere til HTC Sense 3.0? Hvilke forbedringer kan du i så fald berette om? Skriv gerne i kommentarfeltet nedenfor.