Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   HTC: Vi er Rolex inden for smartphones

HTC: Vi er Rolex inden for smartphones

Marketing og markedsandele er knap så meget i fokus hos HTC. Gode produkter skal automatisk vende skuden.

I et interview med CNBC snakker HTCs leder for det amerikanske marked, Jason Mackenzie, om, hvordan HTC ikke bekymrer sig synderligt om markedsandele, idet deres smartphones er så meget bedre end Samsungs og sammenligner dem med Rolex indenfor ure.

HTC All New One: Det ved vi indtil videre

“Når du tager din HTC telefon op i forhold til en konkurrerende telefon, er det bogstaveligt talt som om du sammenligner, du ved, et Rolex med et Timex ur” fortæller Jason. “I modsætning til nogle af vores konkurrenter som i høj grad fokuserer på marketing, så hælder vi vores sjæl ned i telefonerne og tror derfor at til syvende og sidst, hvis vi laver et fantastisk produkt - et produkt du kan være stolt over at lægge ved siden af dig - så vil markedsandelene og alt det andet klare sig selv.” fortsætter han.

HTCs One har som bekendt været en af de mest roste telefoner i 2013, men markedsandelene er ikke helt fulgt trop for HTC, forhåbentlig kan den kommende topmodel gøre noget ved det.

Selv om markedsandele ikke er altafgørende, så kræver det nogle penge på bundlinjen at fortsætte med at udvikle telefoner, Apple er et fint eksempel på at markedsandele ikke betyder alverden, de er et godt stykke bag Samsung på det globale marked, men skovler til stadighed penge ind

Kilde: Boy Genius Report

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

hmadsen 24-03-2014 17:16:59

HTC har da vist taget munden for fuld her.

De snakker om at deres telefoner er som et Rolex, men et Rolex er vel netop kendetegnet ved at det er et fuldendt produkt hvor alle aspekter af produktet går op i en højere enhed.

Det gør HTC's produkter jo netop ikke, da HTC alt for ofte dropper supporten af deres telefoner efter forbavsende kort tid.

Jeg er i hvert fald nået dertil at jeg aldrig igen kommer til at eje et HTC produkt, så når min HTC ONE S, indenfor et års tid skal skiftes ud så bliver det med garanti IKKE en HTC for jeg er træt af at brænde nallerne på HTC produkter som ikke modtager software opdateringer.

HTC ONE S blev offentliggjort 30 marts 2012 og var født med Android 4.0 og fik en opdatering til android 4.1

Den 13 november 2012 blev Andriod 4.2 offentliggjort, hvilket er ~6½ måned efter HTC først sendte telefonen på markedet.

Den 24 juli 2013, 1 År og 2 måneder efter HTC først lancerede HTC ONE S, kom så version 4.3, på dette tidspunkt var ONE S stadigvæk et current item som HTC producerede og solgte.

Alligevel valgte HTC at droppe supporten til HTC ONE S, allerede efter opdateringen til 4.1.

En producent som ikke er villige til, eller istand til at opdatere en telefon, i det mindste med en opgradering som kom kun et ½ år efter telefonen først ramte butikkerne er direkte pinligt.

5 1
Alqttin 25-03-2014 11:21:52

Enig, det er kun til at grine af. HTC laver ofte flot designede telefoner, men de er ikke brugervenlige i deres design. De er ikke gennemtænkte til den mindste detalje. Eksempelvis kan man ikke engang tænde sin HTC One ved at fører fingeren over på touch-skærmen. Man skal trykke på knappen i toppen, som ikke er komfortabelt ved sådan en aflang telefon.

Når ja, hvis man sammenligner sig selv med Rolex, så bør man huske på, at Rolex er mindst dobbelt så dyre som deres nærmeste konkurrenter. Prøv at prissætte en HTC tlf til 10.000 eller 15.000 kr. og se om der er nogen der gider købe produktet.

0 0
lsj 24-03-2014 11:22:37

De har da vist for høje tanker om sig selv.... dette er laaaangt fra "rolex standart".. de må have spist af LSD suppen hvis det er deres tanker om dem selv... for kønne er de fleste HTC mobiler altså ikke

5 5
Shawn 24-03-2014 13:06:01

One er da en af de flotteste jeg har set. Selv om det er en noget subjektiv melding fra undertegnede;) Men det er nok lidt som med din ;)

Der er ikke noget at sige til at den er årets mobil mange steder. Og guf det er det ;)

5 1

Om brug af cookies