HTC vil satse på mid-range produkter
HTC er fortsat presset på flere forskellige områder, og forsøger fortsat at komme på benene igen, efter den forsinkede lancering af topproduktet HTC One tidligere på året.
I noterne der ledsager det offentliggjorte regnskab for Q2 2013 fortæller HTC, at de har planer i midrange markedet.
– ”Vi har planer om at lancere et udvalg af innovative og konkurrencedygtige mid-tier produkter i de kommende måneder. Vi håber at kunne genvinde momentum og markedsandele i disse segmenter i fjerde kvartal,” siger HTC topchef Peter Chou.
Inden for relativ kort tid sendes HTC One Mini på markedet, hvilket netop er et prisrigtigt produkt, der understøtter strategien.
Flere producenter har fået øje på mellemklasse-telefonerne, der ifølge flere analytikere i de kommende år, vil vokse hurtigere end highend-markedet – hvilket drives af blandt andet Rusland, Kina og Indien.
– Væksten ligger i billig-smartphones
Nokia satser allerede nu tydeligt i mellem-segmentet, mens Samsung har været repræsenteret der længe. Apple forventes ligeledes at gøre deres indtog i dette marked.