Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   HTC’s A9 topmobil - første fotos sluppet løs

HTC’s A9 topmobil - første fotos sluppet løs

HTC kommende stjernetelefon vil byde på et flot metaldesign med meget velkendte kurver

Taiwanesiske HTC har behov for at vende skuden efter flere kvartaler med sløjt salg. Til at genskabe interessen omkring HTC’s topmobiler er et såkaldt ’hero’-produkt på trapperne - en telefon som vil skabe en high-end serie for mobilproducenten.

De første billeder af hvad der rygtes til at blive HTC’s heltemobil er nu sluppet løs. De lækkede fotos afslører mobilen som menes at blive HTC A9, og som nu lever under kodenavnet ’Aero’.

Det nye design arver et nænsomt afrundet udtryk, men ligheden med Apple iPhone 6 er samtidig slående. Frontpartiet vil ligesom æblemobilen have afrundet glas, mens unibody-konstruktionen i metal minder om en forening af HTC’s One-serie og Apples iPhone.

Teknikbladet er ikke officielt, men er på flere punkter lovende. Skærmen vil ifølge Twitter-kilden byde 5,2” Quad HD, 4GB RAM og et stort 3.500 mAh batteri. Processoren vil blive Mediateks Helio X20, en processor med hele ti kerner at arbejde med.

Hvor og hvornår HTC vil lancere telefon er fortsat ikke offentliggjort, men en oktober-lancering er på tale.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies