HTCs ‘Google telefon’ hedder ‘Dream’

Rygter: Sidst på året kommer HTC Dream med styresystemet Android.

HTCs ‘Google telefon’ hedder ‘Dream’

Den kommende HTC telefon med Googles styresystem Android hedder "Dream". Det har kilder tæt på HTC netop afsløret, skriver Unwired.

"Dream" er 12,7 cm. lang og 7,6 cm. bred og størrelsen minder dermed om HTC P6300. Produktet har trykfølsom skærm og komplet QWERTY tastatur, som kan slides ud under skærmen.

HTC Dream forventes at komme på markedet omkring slutningen af i år.

Naturligvis skal vi nævne, at rygterne ikke er bekræftet fra officiel side.