Huawei Ascend D2 kommer ikke til Danmark

Ascend D2 med 1,5 GHz quad-core processor kommer ikke på markedet i Danmark.

Huawei Ascend D2 kommer ikke til Danmark

Huawei fik i 2012 en del omtale af produkterne D1 Quad XL og Ascend P1. Starten af 2013 bød på præsentationen af endnu en top-smartphone, nemlig Ascend D2.

Der er tale om en telefon med fem-tommer skærm (1080 x 1920 pixels, 441 PPI), 1,5 GHz quad-core processor, 13 megapixels kamera og et batteri på 3.000 mAh.

Alt om Huawei Ascend D2

Men selvom telefonen lyder spændende, er det ikke et produkt vi i Danmark skal regne med, at kunne købe.

– ”D2 kommer kun på det kinesiske og Japanske marked,” fortæller Marie Dam Feldborg fra Huaweis danske afdeling, til Mobilsiden.dk.

Til gengæld vil både Android-smartphonen Huawei Ascend Mate samt Windows Phone 8-telefonen Ascend W1 komme på hylderne i Danmark, i løbet af 2013.