Huawei Ascend W3 bliver nok lanceret på CES 2014
Det formodes at Huawei Ascend W3 bliver annonceret ved CES messen i Las Vegas som starter den 7 januar.
Efterfølgeren til Ascend W2 vil have lignende mid-range specifikationer men udformet i aluminium og muligvis med en HD-skærm.
Ifølge billederne offentliggjort af siden CNBeta sidste år, vil håndsættet blive tilgængeligt i farverne gul og blå. Styresystemet skulle være GDR3 versionen af Windows Phone 8.
Desuden rapporteres det at selskabet også arbejder på en high-end mobil med Windows Phone, som har specifikationer der er sammenlignelige med Huawei Ascend D2 der har et 13 megapixel kamera, 5 tommer 1080p skærm og 32 GB hukommelse.
Kilde: WMPowerusers