Huawei gør klar til high-end

Kinesiske Huawei ser ud til at gøre klar til at træde et niveau op i deres sortiment

Huawei gør klar til high-end

Jungletrommerne siger, at Huawei gør klar til at træde ind i kampen mod Samsung, Sony og HTC, der alle har præsenteret deres ypperste inden for det sidste stykke tid.

Huawei Ascend P7 skulle efter sigende have specifikationer, der kan måle sig med Galaxy S5, One (M8) og Xperia Z2 med blandt andet 5” full HD skærm, quad-core processor, 13MP hovedkamera og 8MP frontkamera.

Læs også: Huawei Ascend Y530 anmeldelse: Til stramme budgetter og begyndere

Derudover har et billede på det kinesiske sociale medie Weibo fået tankerne over på endnu en topmodel. På billedet ser man aluminiumsskelettet til en smartphone med plads til enten et to-linset kamera som på HTC One (M8) eller en fingeraftrykssensor.

Sammen med billedet hører en tekst, som beretter om en octa-core processor, der kan måle sig med eksempelvis processoren i Galaxy S5, og ordet ‘dyr’. Huawei gør sig ellers typisk i de mere prisbevidste modeller, men dette tyder altså på, at Huawei gør klar til at udfordre de store drenge på markedet og deres topmodeller.

Opfølgning af sagen

Siden vi kørte denne artikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden fortsatte fortællingen. Allerede d. 20/3/2014 fulgte vi op med en artikel omkring Huawei Ascend Y530 anmeldelse: Til stramme budgetter og begyndere [MOBILTEST] – Læs mere her. Læs også seneste nyt om emnet her..