Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Huawei Honor 2 - de første indtryk

Huawei Honor 2 - de første indtryk

Testen af Huawei Honor 2 er i gang. Her kan du læse vores første indtryk.

Huawei Honor 2. (Foto: Mobilsiden.dk).
Huawei Honor 2. (Foto: Mobilsiden.dk).

Da jeg sidste år testede Huawei Honor var jeg voldsomt imponeret. Telefonen kostede dengang lige under 2.000 kroner uden abonnement, og slog på mange områder konkurrenterne i klassen, også dem der var dyrere. Ikke et under at karakteren endte på 6 ud af 6 stjerner.

- Læs testen af Huawei Honor

Desværre for Huawei er det svært at følge en succes op. To’eren er da heller ikke så imponerede som forgængeren.

Designlayoutet er nogenlunde det samme. Den nubrede bagside er dog erstattet af mat plastik, der føles som et blødt skridsikkert materiale, der sikrer at mobilen ikke smutter ud af hånden på en. Alt i alt et design der ikke generer nogen, ej heller det modsatte.

Fronten er i øvrigt stilren med tre touch-taster under skærmen. Power og volumentasterne er placeret på telefonens højre side.

Huawei Honor 2. (Foto: Mobilsiden.dk).
Huawei Honor 2. (Foto: Mobilsiden.dk).

Lidt mere af det hele

Honor 2 vejer 145 gram, fem gram mere end forgængeren. For den minimale ekstravægt får du blandt andet større skærm (4,0 tommer), flere pixels (720 x 1280), mere intern hukommelse (8 GB) og større batteri (2230 mAH) – men stadig mulighed for at benytte microSD-kort til ekstra hukommelse.

Kameraet er fortsat på 8 megapixels, mens videooptageren nu kan køre 1080p med 30 fps. Processoren der trækker det hele er en quad-core på 1,4 GHz, baseret på Huaweis eget chipset.

Sammenlignes der med Samsung Galaxy S III Mini er Huawei Honor 2 bedre spækket over stort set hele linjen, men vejer mere og fylder mere end Samsungs minismartphone.

Samsung Galaxy S III Mini vs. Huawei Honor 2

Huawei Honor 2. (Foto: Mobilsiden.dk).
Huawei Honor 2. (Foto: Mobilsiden.dk).

Gammel Android-version

Honor 2 er fra salgsstarten bagud på Android-versionen. Telefonen leveres kun med Android 4.0.4, og der er altså langt op til Android 4.2 der aktuelt er ude på Google Nexus 4.

Men der er håb forude, da Huawei overfor Mobilsiden.dk bekræfter, at Honor 2 opdateres til Android 4.1 Jelly Bean i begyndelsen af andet kvartal i år. 

Jeg synes det ville have klædt Huawei, hvis de fra starten havde valgt at komme med minimum Android 4.1, så køberne ikke skal bekymre sig om, at skulle vente på en opdatering.

Intet nyt i brugerfladen

I forhold til hvordan jeg husker Huawei Honor, er der ikke sket det store i to’eren. Der er naturligvis ikke grund til at ændre noget, hvis det man har virker. 

Det er (heldigvis) relativt begrænsede indgreb Huawei har lavet i Android-systemet, set i forhold til hvordan Android i sin rå form tager sig ud. Og Huaweis arbejde med eget overlay til Android, der måske vil komme i fremtiden, bekymrer mig lidt.

Når det er sagt, så er brugeroplevelsen ganske god. Kun i opsætningsproceduren hvor alle ens mails, kontakter, applikationer indlæses, oplevede jeg en træg smartphone. Ved dagligdags brug, kører Honor 2 ganske godt – taget i betragtning, at der ikke er tale om en topmodel.

Håbløst tastatur til beskeder

Huawei Input Method, hedder tastaturet til beskeder. Her skal kineserne lære ikke at genopfinde noget andre allerede har lavet bedre tidligere.

Jeg synes tastatur-layoutet er direkte elendigt, og kun på de gode dage rammer man rigtigt. Men fælles for hele oplevelsen er, at ens skrivehastighed er voldsom langsommelig.

Heldigvis findes der gode alternativer i Google Play Store, jeg bruger selv Smartkeyboard. Jeg synes dog det er urimeligt, at køberne selv skal bøvle med at forbedre, noget så vigtigt, som et tastatur.

Huawei Honor 2. (Foto: Mobilsiden.dk).
Huawei Honor 2. (Foto: Mobilsiden.dk).

Mere på vej

Huawei Honor 2 er en interessant telefon, men den er ikke så imponerede som forgængeren.

Jeg tester videre. Den fulde test kan du læse senere på ugen.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Robin 02-03-2013 15:11:25

Jeg er forvirret... Denne smartphone sælges i elgiganten for 2499 kr med 1 GB ram: http://www.elgiganten.dk/product/mobil-gps/mobiltelefoner/HUAWEIHONOR2B/huawei-honor-2-sort. Hvordan kan det så værre at wupti sælger den med 2 GB ram: http://www.wupti.com/Produkter/Telefon-og-navigation/Mobiltelefoner/1029294/Huawei-Honor-2-Sort.html

0 0
Jimmi 02-03-2013 17:02:53

Den har 2GB.. Elgiganten har skrevet forkert ;)
http://www.gsmarena.com/huawei_honor_2-5092.php

0 0
Robin 02-03-2013 17:21:42

Læs den her artikel: http://www.phonearena.com/news/Huawei-Honor-2-4.5-HD-screen-quad-core-CPU-and-ICS-for-300_id36024
Den kommer i 2 versioner, i en version med 1 gb ram og en anden i 2 gb ram???

0 0
August 02-03-2013 18:09:46

Den med 1 GB RAm er nok til det amerikanske marked, som altid plejer at få anderledes versioner end resten af verden. Den internationale version - den, DK får - har 2 GB.

0 0
Robin 02-03-2013 18:17:56

Jeg spurgte også inde i elgiganten, men desværre havde de kun 1 GB ram version? http://www.elgiganten.dk/product/mobil-gps/mobiltelefoner/HUAWEIHONOR2B/huawei-honor-2-sort

0 0
Peter 05-03-2013 16:14:58

Ja, åbenbart! Var forbi Elgiganten i dag, og tjekkede selv i Indstillingerne > "Om denne telefon", og der stod: RAM: 1 GB. Underligt at Huawei laver den i to versioner!

0 0
Robin 05-03-2013 19:03:09

Ja det er da også for dumt? Jeg personligt vil hellere have en med 2 istedet for 1 GB ram, men underligt nok kan den slet ikke købes i DK... :(

0 0
Jespr 24-02-2013 00:12:15

Ja hvis du skynder dig lidt John G, så kan du blive den første vesterlænding med en anmeldelse ;-) men skynd dig nu ikke for meget anmeldelsen skal og være grundig, så vil ikke køber katten i sækken.

0 0
Jimmi 23-02-2013 20:29:51

Hej John

Sidder stadig her, og venter lidt i spænding på den fulde anmeldelse....
skal snart ud og have ny... kigger på denne og Galaxy Xcover 2, ved godt det er to forskellige mobiler..
Men ser fremn til, at snart kan læse en ordenligt anmeldelse af Honor 2, kan jo kun finde nogle på kinesisk ellers ;)

0 0
Bepper 14-02-2013 14:04:41

Hej John, (fint at hilse på dig inde i Bellacenteret til Beep-messen :-))

Jeg tænker på at købe Huawei Honor 2 eller HTC One X, som er på tilbud hos 3. Honor pga længere batteritid, og One X fordi jeg er vant til HTC produkter. Er de så langt fra hinanden at du ville anbefale HTC'en? (man må vel gå ud fra at Honor kommer til at køre 100 % smooth med Jelly bean)

Vh. Brian

0 0
Jespr 14-02-2013 12:52:16

Jeg har læst et sted at den ikke har Google Play, er det rigtigt? Eller er det kun den kinesiske version der ikke har det?

0 0
Mobilsiden.dk 14-02-2013 13:25:50

Den har Google Play. Så det kører fint.

Hvilke spil skulle det være?

0 0
Jespr 14-02-2013 15:02:35

Hvis du ikke vil investere i nogle spil kunne du prøve med DEAD TRIGGER.

Ellers
Asphalt 7: Heat
Need for Speed Most Wanted
GTA Vice City
Modern Combat 4

kunne være nogle gode bud, bare nogen med noget gryn i :)

0 0
August 14-02-2013 19:22:46

Eller bare generelt stressteste telefonen.

Tag for eksempel og skru helt op for lysstyrken, tænd en masse programmer, hør musik imens. Sådan nogle ting, der rigtigt får telefonen til at gå i arbejdsmode:-)

0 0
hellas7 14-02-2013 20:55:31

hvis den har quad-core, hd-opløsning, bare en nogenlunde batteritid og stadig koster omkring 2.000,- så må der velsagtens være MERE for pengene end den oprindelige Honor - eller hvad?

Den oprindelige var single-core og 480x800

0 0
Bjarni 19-02-2013 10:00:57

Har netop forladt HTC HD2 (RIP) med JellyBean til fordel for denne. Savner ikke JellyBean pånær kamera-applikationen.

Det bedste ved telefonen, synes jeg, er ydelsen (quad-core), skærmen (1280x720) og GPS'en (GLONASS-support).

0 0
Jespr 14-02-2013 12:50:38

Prøv at teste nogle krævende spil, det kunne være sjovt at se hvordan deres Huawei GPU performer.

0 0

Om brug af cookies