Huawei Honor 9: europæisk pris er ude

Første europæiske pris indikerer, at Huaweis Honor 9 bliver en topmobil til en overkommelig pris.

Huawei Honor 9:  europæisk pris er ude

Huaweis Honor-datterselskab nyeste smartphone byder på meget af det, der gjorde både Huawis Mate 9 Pro og Huawei P10 populære, men prisen synes at blive skarpere end forgængerne.

Den første europæiske pris fra det finske marked indikerer nemlig, at Huawei slår en del af prisen i forhold til dyrere alternativer fra selskabets Huawei-brand. Det skriver finske mobiili.fi.

Prisen bliver på i alt 499 Euro for versionen med 4GB RAM og 64GB lagerplads, mens en dyrere variant med 6GB RAM og 128GB lagerplads vil debutere til 599 Euro. Omsat til danske kroner, bliver priserne på henholdsvis 3.710 og 4.450 kroner for de to telefoner.

Officielt er Honor 9 ikke udgivet i Europa endnu, men grundet Honors popularitet i det finske marked, får finnerne mulighed for at forudbestille telefonerne allerede nu. Det er dog kun de to farver ‘Seagull Grey’ og ‘Charm Sea Blue’ der bliver tilgængelige i første omgang.

Den officielle europæiske debut på Honor 9 er sat til foregå den 27. juni ved et lanceringsvent i Berlin. Efterfølgende vil mobilen starte i handlen den 30. juni.

Se også:  Huawei Honor 9 – lanceringsdato fastlagt

Huawei Honor 9
Foto: Huawei

Huaweis bedste til lavere pris

Honor 9 fik debut i hjemlandet Kina den 12. juni. Her introducerede Huawei en telefon der deler mange komponenter med deres dyreste P10 og Mate 9 modeller.

Honor 9 byder således på den stærke Kirin 960 octa-core, et dobbeltkamera med 12+20 megapixels og dual-SIM. Displayet er Full HD spredt ud over 5,15 tommer og herligheden drives frem af et 3.200 mAh stort batteri.

Mobilen måler i alt 147,3 x 70,9 x 7,45 mm og vejer 155 gram.

Læs også:  Huawei inviterer til Honor-event

Redaktionen har dækket den videre fortælling

Der var endnu mere liv omkring temaet. mobilsiden kunne ikke slippe historien. 12/6/2017 gik vi videre med sagen; Huawei: Vi solgte flere smartphones end Apple i december – Læs den her. Seneste nyt om emnet finder du her.