Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Huawei Honor 9 - lanceringsdato fastlagt

Huawei Honor 9 - lanceringsdato fastlagt

Huaweis Honor 9 synes at være fremskyndet - i Kina vil mobilen få debut den 12. juni.

Huaweis næste flagskib i Honor-serien har længe stået til at få debut mod slutningen af juni, med rygter om en eventuel debut den 20. eller 27. juni.

Huaweis seneste invitation til de kinesiske medier inviterer dog til et event den 12. juni, hvor både 9-tal og Honor-brand indgår, hvilket peger entydigt på en offentliggørelse den dag. Det skriver gsmarena.com.

På invitationen ses den kinesiske skuespiller Hu Ge, hvilket antyder at denne hovedsageligt primært er tiltænkt det kinesiske hjemmemarked. I Europa afholder Huawei et Honor-lanceringsevent den 27. juni i Berlin, hvor den europæiske debut synes mest sandsynlig.

Se også: Læk: Her er Huaweis Honor 9 kollektion  

Foto: gsmarena.com

Hvad Honor 9 vil byde på er fortsat uvist, men står rygtemøllen til troende vil vi sandsynligvis se en mobil med Huaweis stærke Kirin 960 processor ombord, et 5,15” Full HD display, 4 til 6GB RAM samt mellem 32 og 64GB lagerplads.

Kameraet bliver givetvis et 20 + 12 megapixels dobbeltmodul, sandsynligvis uden Leica-brandingen fra P-serien.

I den europæiske invitation omtales den nye mobil som væren en ’Light Catcher’’, hvorfor særligt mobilens evne til at fotografere kan antages at være forbedret.

Prismæssigt vil Honor 9 ramme omtrent det samme prisleje som forgængeren der sidste år debuterede til 3.499 kroner herhjemme.

Læs også:  OnePlus 5 afsløres den 20. juni ved event i Danmark

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies