Huawei lancerer Nova 2-serien

Huawei er ude med en ny Nova-serie der byder på bløder kurver i metal og stærke kameraer.

Huawei lancerer Nova 2-serien

Kinesiske Huawei er ude med et endnu et spændende bud på en lækkert designet mellemklassetelefon i de to nye Nova 2 smartphones.

Mobilerne kommer i to størrelser, den mindre Nova 2 model med 5 tommer Full HD display, samt en større Nova 2 Plus med 5,5 tommers Full HD skærm. Begge får en unibody konstruktion med afrundede kanter og 2.5D displays. Designet er nydeligt, men på afstand er det dog muligt, at de to telefoner vil forveksles med Apples iPhone 7.

Begge modeller vil til gengæld byde på en fingeraftrykslæser monteret på bagsiden samt på et imponerende arsenal af kameraer.

Både Nova 2 og Nova 2 Plus er bare 6,9mm tynde og byder på relative slanke kabinetter i forhold til deres skærmstørrelser: henholdsvis 142,2 x 68,9 mm samt 153,9 x 74,9 mm.

Se også:  Konkurrence: Vind Huawei Mate 9 Pro

Huawei Nova 2 Nova 2 Plus
Foto: Huawei

Vildt kamerasetup

Bagpå finder du et dobbeltkamera på 2 gange 12 megapixels. Opløsningen er lavere end i Huaweis nuværende toptelefoner som P10 og Mate 9 Pro, men til gengæld rådes der over en f/1,8 optik der potentielt kan indsamle mere lys ind under mørke forhold.

Med dobbeltmodulet følger samtidig Huaweis funktioner til blandt andet at tage portrætfotos med slørede baggrunde eller til at omfokusere billedet efter at det er taget.

Frontkameraet byder ikke på to moduler, men råder derimod over det mest pixelrige frontkamera nogensinde. Her er 20 megapixel at arbejde, hvilket skulle give rig mulighed for at dele yderst detaljerede selfies.

Se også:  Huawei P10 Lite hands-on [WEB-TV]

Huawei Nova 2 Nova 2 Plus
Foto: Huawei

Veludrustet mellemklassemobil

Under overfladen byder Nova 2 serien på et teknikblad der placerer mobilerne i den øvre mellemklasse.

Her er det Android 7.0 Nougat du finder sammen med de EMUI 5.1 funktioner der i dag er forbeholdt P10-serien.

Det hele drives frem af en ny Kiri 959 processor, der tikker med op til 2,3 GHz på de otte kerner med A53-arkitektur. Dertil følger 4GB RAM og 64GB lagerplads med mulighed for micro-SD udvidelse – hvilket bør række til de fleste opgaver. Batterikapacititen lyder på 2.970 mAh til den mindre Nova 2 samt 3.370 mAh til den større Plus-model.

Huawei Nova 2 og Nova 2 Plus får kinesisk debut fra den 16. juni til priser fra henholdsvis 2.499 Yuan samt 2.899 Yuan – svarende til omkring 2.400 og 2.800 kroner før told og afgifter. Mobilen kan forudbestilles fra i dag, dog kun i hjemlandet Kina.

Nova 2 serien kommer i fire farver: grøn, guld, sort og rosenguld.

Seneste nyt om Huawei

Siden vi bragte denne artikel er der kommet mere til sagen. mobilsiden kørte videre med bolden. 24/5/2017 kom den efterfølgende historie med en vinkel omkring Her er Huaweis første lækre laptops: MateBook X, E og D – Du kan læse den her. Tematikken er fortsat aktuel. Klik her for de sidste nyheder..