Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Huawei lancerer prisvenlig P8 Lite i Danmark

Huawei lancerer prisvenlig P8 Lite i Danmark

Kinesiske Huawei er klar med en mindre og endnu billigere Lite-variant af topmodellen, P8, men med samme stærke kamera.

Huawei lancerer i dag en mindre P8 Lite-smartphone i Danmark, som er baseret på sidste måneds topmodel P8.

Læs også: Huawei introducerer ny mobilkollektion: P8 og P8 Max

Her får du en stadig kraftig smartphone i en lidt mindre størrelse og til endnu billigere penge end den i forvejen relativt billige P8.

Samme design – bare mindre

Som navnet på modellen indikerer, er der tale om en lite-version af den store topmodel. Det betyder, at den 5,2” skærm i P8 er skruet ned til 5” af IPS-typen og at den er blevet 1,9 mm lavere, 1,5 mm smallere og godt nok 1,3 mm tykkere.

Læs også: Disse Huawei mobiler får Android 5.0 Lollipop

Også skærmopløsningen er gået en anelse ned, så du nu har en HD-opløsning på 720 x 1280 pixels at råde over. Det giver en pixeltæthed på 294 pixels per tomme mod storebrorens 424.

Hvis du er til det lækre design fra P8'eren, skuffer P8 Lite heller ikke. Designet er nemlig fuldstændig identisk med sin dyrere storebror, men metal-unibodyen er afløst af mere plast i konstruktionen.

Kamera i topklasse

Identisk er opløsningen på kameraet også, som er på 13 MP som i P8. Med en 28 mm bred vidvinkel kan kameraet i Huawei P8 Lite lukke store mængder lys ind, som resulterer i flotte og skarpe billeder under svære lysforhold.

Læs også: Huawei P8 - første kig [WEB-TV]

En smart funktion i kameraet er, at du kan tage dit billede med det samme for efterfølgende at beslutte, hvor fokus skal ligge på billedet. Du kan altså med et dobbeltklik på volumeknappen skynde at fange det rette motiv i farten og på et senere tidspunkt ændre fokuseringen for at få de ønskede elementer i fokus.

Dobbelt 4G-antenne sikrer bedre dækning

Huawei har valgt at gøre noget ved det gentagende problem med, at smartphones kan have svært ved at holde på en god dækning. Derfor er Lite-udgaven udstyret med to antenner til 4G-dækning, således at en god og hurtig dækning fastholdes, hvor mange andre smartphones må skifte over til en 3G-dækning. Du kan surfe med op til 150 Mbit/s i download med den mindre, prisvenlige smartphone.

Processoren i Huawei P8 Lite er Huweis egen og hedder HiSilicon Kirin 620.
Processoren i Huawei P8 Lite er Huweis egen og hedder HiSilicon Kirin 620.

Hjemmelavet 64 bit-processor med 8 kerner

P8 Lite er, som med topmodellen P8, udstyret med en egenudviklet processor. Denne hedder HiSilicon Kirin 620 og er en lidt mere skrabet udgave, hvor der gemmer sig 8 kerner af Cortex-A53-typen med en frekvens på 1,2 GHz.

Du får altså ikke en processor i den absolutte topklasse, men stadig nok til at klare alle hverdagens opgaver uden problemer.

Læs også: Huawei P8 - En mobil perle [TEST]

Du har 2 GB RAM at råde over til at holde alle apps og spil kørende, hvilket også er tilstrækkeligt til det meste forbrug.

"Hvor topmodellen P8 henvender sig til den mere krævende forbruger, er P8lite designet til en målgruppe, der ønsker kvalitet og enkelthed til en god pris. Du får svært ved at finde lige så stærke tekniske specifikationer til så lav en pris, og jeg tør godt vove den påstånd, at vi med lanceringen af P8lite giver forbrugerne i Danmark mere værdi for pengene end nogensinde før, når man tager pris, hardware og design i betragtning," siger Thor Gøtz, direktør for Huawei Danmark Consumer BG.

Pris og tilgængelighed

Fra uge 22, det vil sige mandag den 25. maj, kan du allerede købe den nye Huawei P8 Lite, hvor den blandt andet forhandles hos Telia, Call me, TDC, Telmore og Elgiganten.

Læs også: Huawei P8 - Spørgsmål og svar

Den lander i butikshylderne til en ganske konkurrencedygtig pris – som indikeret af Huaweis danske direktør – der lander på 2.199 kroner.

Huawei P8 Lite: Specifikationer

  • Mål og vægt: 143 x 70.6 x 7.7 mm, 131 gram
  • Skærm: 5.0” HD (294 PPI)
  • Kamera: 13 MP bagpå + 5 MP foran
  • Processor og RAM: HiSilicon Kirin 620 (8 x 1,2 GHz) og 2 GB RAM
  • Batteri: 2.200 mAh
  • Lagerplads: 16 GB intern lagerplads (op til 128 GB ekstra med microSD)
  • Software: Android 5.0 med EMUI 3.0-brugerflade
  • Farver: Sort, hvid og guld
  • Pris: 2.199

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies