Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Huawei Mate 9 Pro - Vild topmodel til en god pris

Huawei Mate 9 Pro - Vild topmodel til en god pris

Det blev ikke til nogen Mate i Danmark i første omgang - men det var der en god grund til - i stedet satser selskabet på en særlig version af Mate 9 til det nordiske marked: Mate 9 Pro.

Huawei Mate 9 Pro i Space Grey
Huawei Mate 9 Pro i Space Grey
Foto: Huawei

Mobilen var egentlig udelukkende tiltænkt det kinesiske marked, som en billigere variant af den afsindige dyre Mate Porsche Edition. Men det er altså lykkedes Huawei Danmark at hive mobilen hjem til danskerne.

Som med Mate 9 Porsche Design er der satset maksimalt på design, performance, batteriet og brugeroplevelsen. Prisen er til gengæld langt, langt skarpere.

Se også:  Huawei Mate 9 Pro: Pris, specs og tilgængelighed

En stor, raffineret sag

Mate har altid været synonym med kæmpetelefoner, men i Mate 9 Pro er dimensionerne stadigt til at arbejde med – du vil ikke partout skulle bruge to hænder til at holde om denne sag.

Skærmen byder på 5,5 tommer Quad HD, hvilket giver 538 PPI – men som noget særligt så dykker den ned langs kanterne og minder dermed meget om de buede smartphones som Samsung er blevet kendt for med blandt andet Galaxy S7 Edge og Note 7.

Samsung-inspirationen bliver endnu tydligere af, at selv fingeraftrykslæseren er rykket foran under displayet. Til gengæld er den hurtigere end nogensinde til at låse op – bare 0,4 sekunder tager det.

Resten af mobilens ydre er udpræget minimalistisk, med en bagside der efterligner frontens buede former – noget der får mobilen til at virke bare 3mm tynd når den er set fra siden.

Mate 9 Pro vi lsamtidig være stærk på lyden, med sine dobbelte højtalere, en der pumper lyd frem og der ligger i bunden. Ligger mobilen vandret, vil Mate 9 Pro samtidig afstemme lyden så den giver et surround-lignende indtryk.

Huawei Mate 9 specifikationer.
Huawei Mate 9 specifikationer.
Foto: Huawei

Årets hurtigste?

Pro-navnet er ikke nogen tilsnigelse, med sit nye flagskib lover Huawei ydelse som er en klasse over det året har budt på af processorer indtil videre.

Kraftværket i Mate 9 Pro er Kirin 960, en toptunet ottekernet processor der allerede nu har vist sig at kunne løbe fra de stærkeste Android-smartphones.

Kirinn 960 er nemlig først med Cortex A73 arkitekturen, en chip-design der først forventes at finde vej til andre smartphones en gang i 2017. Og så leveres Mate 9 Pro med 6GB RAM og 128GB lagerplads.

Se også:  HiSilicon Kirin 960: Ny superprocessor fra Huawei

På netværksfronten er 9 Pro også med helt i front ved at være først med Cat 12 LTE modem. Det giver altså hastigheder på op til 600 mbit/s så længe din teleoperatør kan følge med. Enheden vil samtidigt fungere overalt med sine 20 4G-bånd der vil fungere i 217 lande verdenen over.

Vil du have et ekstra abonnement er mulighederne der også med muligheden for to SIM-kort om bord.

Hele herligheden vil samtidig kunne leve længe med sit klasseledende 4.000 mAh store batteri. Det skulle række til 20 timers video eller 4G-surfing samt 30 timers 3G-opkald. Løber du tør er det heller ingen katastrofe da ’Supercharge’-opladeren leverer 25 Watt – nok til en hel dags brug på bare 20 minutter.

Huawei Mate 9 Pro leveres med EMUI 5.0 som er Huaweis egen versionering af Android 7.0. Fidusen her er at alle funktioner kan tilgås ved færre en 3 klik – med to klik kan halvdelen af alle mobilens tilgås.

Tvilling-app der gør at du kan have to adskilte apps som Whatsapp eller Facebook som er knyttet til hver deres konto.

Læs også:  Huawei Mate 9 processor testet: slår flere rekorder

Huawei har samtidig set på, hvad det er der gør at telefon opleves som værende sløvere med tiden og inkluderer nu det de kalder ’None Aging Performance Lifetime Fluency’ – det lyder som volapyk, men skulle være smart, da Mate 9 Pro lærer sig hvordan du anvender telefonen, og bliver bedre til hurtigt at servere de apps og services du bruger oftest.

I Mate 9 Pro vil kameraet byde på to forskellige kameramoduler, et 20MP monokromt kamera samt et 12 MP farvemodul. De to kameraer assisteres af en 4-i-en hybrid autofokus der råder over både lasere samt både fase-, dybde-, og kontrastdetektion.

I Mate 9 Pro byder kameraet på to forskellige kameramoduler, et 20MP monokromt kamera samt et 12 MP farvemodul.

De to kameraer assisteres af en 4-i-en hybrid autofokus der råder over både lasere samt både fase-, dybde-, og kontrastdetektion. En optisk billedstabilisering er også til stede, for at sikre bedre videooptagelser og fotos i mørke omgivelser.

Sammen kan de to kameramoduler give den eftertragtede 'bokeh'-effekt som i forvejen kendes fra P9-modellerne og Apples iPhone 7 Plus. Du kan vælge hvor meget motivet skal fremtræde ved at vælge, hvor meget baggrunden skal sløres.

Huawei Mate 9 Pro Champagne Gold med ANC headset.
Huawei Mate 9 Pro Champagne Gold med ANC headset.
Foto: Huawei

Pris og tilgængelighed

Huawei Mate 9 Pro får dansk debut den 20 december i to versioner: Champagne Gold og Gunmetal Grey – begge telefoner får i alt 128GB lagerplads. Prisen bliver på vejledende 5.999 kroner.

Mate 9 Pro får samtidig Huaweis VIP-service. Du får altså 3 års garanti, 3 måneders skærmgaranti, 3 måneders ombytningservice når du køber mobilen.

Samtlige danske operatører vil føre mobilen – og forudbestiller du telefonen, kan du få en pre-sale bundle med et AM185 ANC headset til en værdi på 999 kroner.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies