Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Huawei stormer frem

Huawei stormer frem

Det går rigtig godt for Huawei på mobilfronten, knap 40 procent bedre slagstal end sidste år.

Huawei Honor 7
Huawei Honor 7

Huawei oplever ganske fornuftig fremgang i salget af mobiltelefoner på globalt plan. Verdens fjerdestørste smartphone producent har netop oplyst, at de i første halvdel af 2015, har solgt 48,2 millioner enheder, det er en fremgang på 39 procent i forhold til samme periode sidste år.

Læs også: Næste Nexus bliver fra Huawei med 5,7 tommer skærm (rygte)

Huawei startede året med at sige, at de ønskede at rykke sig fra de lidt billigere modeller, til premium modeller med højere margin, specielt i et forsøg på at udfordre Apple og Samsung i hjemlandet Kina. Denne plan har tilsyneladende lykkedes, omsætningen er steget med 87 procent til 7,23 milliarder dollars.

Læs også: Huawei P8 - En mobil perle

Det kinesiske marked er ellers i færd med at stilne af, både Samsung og Xiaomi sælger ikke så meget som vanligt, og for første gang i seks år, faldt smartphone salget i Kina i første kvartal af 2015.

Med knap 50 millioner solgte enheder indtil videre, er Huawei ganske fint på vej til at nå deres mål om at sælge 100 millioner telefoner i 2015. I 2014 endte tallet på 75 millioner.

Kilde: BBC


Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies