Humble Bundle 2 til Android er ude nu

Betal hvad du vil for fire Android spil, og få to mere hvis du betaler mere end gennemsnittet.

Humble Bundle 2 til Android er ude nu

Ideen bag en Humble Bundle er, at du kan købe fire spil for et selvvalgt beløb og vælge hvordan pengene skal fordeles mellem udviklerne og velgørenhed.

Betaler du mere end det gennemsnitlige beløb (lige nu 4,51 dollars – cirka 25 kroner) får du yderligere to spil med i pakken.

Spillene i pakken er:
Punch Quest: et hårdtslående arkade-lignende spil hvor du har mulighed for at ride på en dinosaur som skyder med laser.

Bloons TD 5: et tower defense spil.

Time Surfer: et endeløst spil hvor du skal undgå forhindringer og kan rulle tiden tilbage når du laver fejl.

Star Command: et rumskibs eventyr som endnu ikke er landet i Google Play store.

Betaler du mere end gennemsnittet får du desuden:
Carmageddon: klassisk bilspil i den mere voldelige genre.

Ravensword: Shadowlands: et stort rollespil.

Hvis det lyder spændende kan du se et udklip af spillene i videoen nedenfor, og købe den samlede pakke her.

Kilde: Coolsmartphone