Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Hurtigere trådløs opladning på vej

Hurtigere trådløs opladning på vej

Trådløs opladning med samme hastighed som Quick Charging er på vej fra The Wireless Power Consortium.

Når mobilen skal oplades, har nyere modeller ofte to avancerede muligheder, Quick Charging som får telefonen tilbage i fuldt opladet tilstand i en fart, eller trådløs opladning som hidtil ikke har været synderligt hurtigt.

Læs også: Nu kan du købe IKEAs møbler med trådløs opladning

Folkene bag standarden Qi, ønsker nu at kombinere det bedste fra begge verdener i deres standard. The Wireless Power Consortium har for nylig annonceret at deres seneste version af specifikationerne, vil understøtte opladningshastigheder med en rate på 15 watt.

De 15 watt er rimelig specifikke, og det er ikke et tilfælde. Det er den samme effekt som for nuværende bruges af mange andre selskaber i forbindelse med Quick Charging.

Læs også: Lugulake trådløs oplader, lir med få ulemper

Specifikationerne er lige nu kun tilgængelige for medlemmer i konsortiummet, hvilket inkluderer selskaber som Qualcomm, Samsung, ASUS med flere. Det noteres desuden også, at testprocedurer for den nye specifikation er godkendt og at den nye standard vil være kompatibel med alle eksisterende Qi produkter.

Kilde: Android Police


Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies