Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Husker du? Mobilsiden.dk kigger tilbage

Husker du? Mobilsiden.dk kigger tilbage

Man tænker sjældent over hvor stærkt den teknologiske udvikling egentlig går, vi har set lidt tilbage og blev lidt overrasket.

Dagene suser afsted, og den ene afløser bare den anden. Når man så en sjælden gang stopper op og tænker tilbage, har man egentlig svært ved at forestille sig livet uden smartphones, applikationer osv. Men vi skal faktisk ikke så langt tilbage før det var noget nyskabende.

Web-tv: Historiske web-tv indslag fra Mobilsiden.dk - et billigt grin

Applikationer og applikationsbutikker blev for alvor populært sammen med første generation af iPhone – den der ikke kom officielt på det danske marked.

Tilbage i oktober 2007 skrev vi, at Apple nu ville åbne op omkring iPhonen og udviklingen af applikationer til den. Programudviklerpakken (SDK’en) blev lovet klar til februar 2008.

De vandt årets mobil 2011 med smartphonen Samsung Galaxy S II, men tilbage i oktober 2004 var meldingen fra Samsung en HELT anden. Samsungs produktchef (dengang) Michael Alström udtalte dengang, at Samsung havde konkluderet det nordiske marked endnu ikke var klar til smartphones.

Applikationerne i App Store blev hurtigt en succes, både de der var gratis og de der kostede penge. Successen kom også til Android Market, som dog først i oktober 2010 fik åbnet for vi i Danmark kunne købe betalingsapplikationerne i Android Market.

Android Market har sidenhen skiftet navn til Google Play Store, og på dansk hedder den Google Play Butik. Dette har det gjort siden marts måned i år.


Læs også:
 - Husker du? Mobilsiden.dk kigger tilbage

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies