Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Hvad du ønsker skal du fotografere

Hvad du ønsker skal du fotografere

Kameramobiler er og bliver fremtiden. Og i skrivende stund arbejder forskellige udbydere på at gøre det muligt for forbrugerne at bestille varer ved at tage et billede med mobilen og sende det via MMS.

Det varer ikke længe, før det bliver muligt at købe ringetoner, filmtrailere og sågar ruteplaner ved at tage et billede med mobilen og sende det til leverandøren. Det skriver Amobil.no.

Denne nye metode åbner for et utal af nye muligheder for køb via mobilen. Tænk for eksempel hvis du kunne læse om en nyudkommet DVD bag på mælkekartonen og at du i et snuptag, ved at tage et billede af det med kameramobilen, kunne bestille traileren og flere andre klip af filmen ved at sende det per MMS til udbyderen. I så fald kunne du få et hurtigt indblik i filmen og eventuelt bestille den direkte hos producenten ved at sende dem endnu et billede.

Denne nye tjeneste bliver en realitet allerede i det nye år, hvor europæiske mejerier indgår et samarbejde med flere pladeselskaber om at trykke billeder af forskellige CD omslag og sætte dem på mælkekartonerne sammen med numrene til pladeselskaberne.

Den nye tjeneste kan naturligvis kun lade sig gøre, hvis leverandørerne har en billeddatabase, som indeholder en kopi af det billede, du sender til dem. Derfor kan du ikke sende et hvilket som helst billede af yndlingsfilmen som bestilling af den.

Indtil videre er to megapixel den højeste opløsning man kan få i en kameramobil i Danmark.
Derfor kan billederne i begyndelsen kun sammenlignes på form, farver og andre meget let genkendelige detaljer. Det betyder, at alle med kameramobiler – uanset opløsning – kan være med. Men med tiden kunne man godt forestille sig, at tjenesten bliver mere detaljeret, hvor det gælder om at have en rigtig god kameramobil.

Kilde: Amobil.no

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies