Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Hvad skal vi med mobil-tv (DVB-H)?

Hvad skal vi med mobil-tv (DVB-H)?

Til efteråret bliver en lokal sendemast ved DTU (Danmarks Tekniske Universitet) aktiv. Masten giver de studerende mulighed for at se digitalt tv på mobiltelefonen (DVB-H). Men hvorfor skal vi have mobil-tv?

Efteråret byder på danske forsøg med tv på mobiltelefoner.

Bag forsøget står forskere fra DTU (Danmarks Tekniske Universitet) , Danmarks Radio (DR) og Nokia. Men også Beredskabsstyrelsen indbydes nu vil og være med, skriver Computerworld Online.

Forskerne mener, at den mobile sendestandard, DVB-H, vil være oplagt at anvende i forbindelse med katastrofevarsling af døve og hørehæmmede, da der kan vises video og tegnsprog.

Det store spørgsmål er naturligvis, om mobil-tv kan blive et hit i Danmark, som danskerne har lyst til at betale for.

<script type= INFO: Med DVB-H kan tv-udsendelser ses på en mobiltelefon der understøtter standarden. Billedkvaliteten er knivskarp. I forhold til streamet tv via f.eks. 3G, så har DVB-H ikke begrænsning i antallet af brugere. TV med 3G kan give grynet og uskarpe billeder hvis ikke datahastigheden er høj nok - sådan som du kender det fra tv-udsendelser på interenettet. Tilgengæld vil 3G hurtig blive landsdækkende og udvalget af telefoner er stort." />
INFO: Med DVB-H kan tv-udsendelser ses på en mobiltelefon der understøtter standarden. Billedkvaliteten er knivskarp. I forhold til streamet tv via f.eks. 3G, så har DVB-H ikke begrænsning i antallet af brugere. TV med 3G kan give grynet og uskarpe billeder hvis ikke datahastigheden er høj nok - sådan som du kender det fra tv-udsendelser på interenettet. Tilgengæld vil 3G hurtig blive landsdækkende og udvalget af telefoner er stort.

Chefredaktør: Hvorfor skal vi overhovedet have mobil-tv?

Hvis mobil-tv skal blive en succes handler det om dækning.

I forhold til den standard (DVB-T) der anvendes til at udsende almindelig jordbaseret tv, kræver den mobile udgave (DVB-H) et mere finmasket sendenet. Det koster penge – mange penge at opbygge.

Dækningen er afgørende for succesen mener chefredaktøren på Mobilsiden.dk: ”Ingen gider se på et ustabilt billede. Der skal være ’hul igennem’ overalt – ellers glem det! Skal der opbygges et sådant net, skal det kommercielt være interessant – altså mange brugere, for hvem skulle ellers gide finansiere det. Trods alt kan man vel ikke påstå at det hører under public-service kravene for DR?”, siger John G. Pedersen.

Han peger samtidig på, at teknologier som 3G, måske overhaler mobiltv-ambitionerne indenom.

”Jeg tror vi får landsdækkende 3G-dækning før landsdækkende mobiltv-dækning. Dermed også tv-mulighed i hele landet… (hvis tv-kanalerne streames på mobilnettet). Hvorfor så investere million-summer i et DVB-H net? Trods alt har vi ikke et befolkningsgrundlag, som f.eks. Tyskland.”, slutter John G. Pedersen, der dog indrømmer at fremtiden på mobilmarkedet er svært at spå om.

Tilbage i januar i år startede Korea med at sende tv via DVB-H.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies