Hvad tjener Apple på iPhone?

Apple ser ud til, at have en ret profitabel forretning med iPhone 3G. Imens tjener teleselskaberne ingenting overhovedet.

Hvad tjener Apple på iPhone?

Apple har haft en kæmpe salgssucces med iPhone 3G. Én million enheder på tre dage har slået alle rekorder, og Apple skal nok sidde og klappe i hænderne. De tjener nemlig en god del per solgt iPhone 3G.

Netstedet iSuppli har skilt iPhone 3G ad, og undersøgt hver enkelt del, og hvor meget de vil koste. Prisen udelukkende for den fysiske iPhone 3G samler sig til omkring 820 kroner for 8GB-varianten.

Oveni kommer diverse afgifter for omkring 235 kroner, samt i omegnen af 140 kroner per enhed for udvikling, forskning, pakning og fragt. Den samlede pris for Apple bliver altså omkring 1200 kroner.

Hvad Apple sælger iPhone 3G for til teleselskaberne er uvidst, men i USA sælges telefonen for ned til 935 kroner. Dog menes det, at operatørerne skal betale omkring 1400 kroner per iPhone til Apple, som en slags afgift. Det spekuleres i om denne afgift er højere i Europa.

Teleselskaberne tjener intet

På grund af de høje indkøbspriser og afgifter mener flere analytikere, at teleselskaberne overhovedet intet tjener på iPhone.

 – "iPhone generer en masse opmærksomhed, men det kan ikke betale regningerne", har John Strand udtalt til Dagens Næringsliv. Leif-Olof Wallin fra analyseinstitutet Gartner tilslutter sig John Strand, og slår fast, at operatørerne nok intet tjener på salget.

Øyvind Vederhus, kommunikationschef i Netcom, teleselskabet med eneret på iPhone i Norge, har udtalt, at selskabet får flere kunder på grund af iPhone. Men han nævner intet om profit eller tab.

Det sidste nye om emnet

Siden vi publicerede denne artikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden kørte videre med bolden. 15/7/2008 gik vi videre med et indlæg med tematikken Én million iPhones på tre dage – Følg det videre forløb her. Få også seneste nyt om temaet her..