Hvem bruger iPhone?

En ny amerikansk undersøgelse har taget pulsen på iPhone-brugerne, og den viser, at brugerne ikke er som man gik og troede.

Hvem bruger iPhone?

Med en pris på omkring 8.000 kroner for mobil og abonnement ville de fleste tro, at de er folk med en høj indkomst, der har en sådan mobil. Undersøgelsen viser imidlertid, at halvdelen er under 30 år og hele 15 procent er studerende.

De 460 brugere, der var med i undersøgelsen fortalte samtidigt, at deres månedlige mobilregning er steget med 24 procent eller 228 dollar om året. Den mest benyttede funktion, hos de amerikanske iPhone-brugere er e-mail, skriver Cnet News.

En tredjedel af iPhone-brugerne har anskaffet sig sin iPhone, som en ekstra mobil. Det er dog nok noget mere overraskende, at hele 28 procent oftere tager sin iPhone med sig, i stedet for den bærbare PC.

Iphone er udsolgt

Der har været sagt og skrevet meget om en måske kommende iPhone med 3G. Flere amerikanske butikker melder udsolgt af den " normale" iPhone, noget der har fået rygterne om en nyere model til at tage til.

Analytiker Gene Munster fra Piper Jaffray hævder, at der er 80 procent sandsynlighed for at Apple forsøger, at få tømt de nuværende varelagre før en ny model dukker op.

Det har tidligere været en kendt strategi hos Apple, for at forhindre at de så vil ligge inde med gamle og usælgelige produkter, skriver Cnet News.

Det eneste der tyder på, at en 3G-version er længere ude i fremtiden end vi tror er, at nye mobiltelefoner skal godkendes af de amerikanske myndigheder, før de kan sættes til salg. Ved sidste års lancering gik der næsten seks måneder, fra Apple kom med nyheden, og til iPhonen var i handlen.

Flere nyheder om emnet

Her finder du efterfølgende nyt og anvisning til de seneste nyheder om emnet. mobilsiden kørte videre med bolden. 8/4/2008 publicerede vi en artikel omkring emnet Nokia arbejder på iPhone konkurrent – Historien kan du læse her. Er du interesseret i absolut seneste nyt om temaet, så klik her..