OPRET BRUGER

Modtag nyhedsbrev
Glemt kodeord
Slet bruger

Facebook
Mobildebat.dk

I vores mobilforum kan du få stor viden og hjælp fra tusindvis af brugere. Mobildebat.dk er Danmarks største forum for mobil, tele og bærbare enheder.
Mobilsiden.dk / Nyhedsoversigt / Hver femte kasserer gerne tv'et for en smartphone

Hver femte kasserer gerne tv'et for en smartphone

Flere og flere danskere bliver glade for smartphones - i nogle tilfælde gladere end for stuealteret.

Andelen af danske smartphone-brugere er i kraftig vækst. Det viser nye tal fra Google-initiativet "Our Mobile Planet", hvor de uafhængige tredjepartsfirmaer Ipsos MediaCT og TNT Intratest samler statistik verden over.

I dag bruger 45 procent af den danske befolkning således en smartphone, mens tallet for sidste år lød på 30 procent. 18 procent af danskerne er endda så glade for erhvervelsen, at de hellere vil smide tv'et ud end at miste adgang til deres smartphone.

Statistikken viser ligeledes, at den gennemsnitlige smartphone-ejer har 28 apps installeret på telefonen. I gennemsnit bliver 13 af disse taget i brug hver måned.

75 procent af alle danske smartphone-ejere bruger apps til at besøge sociale netværk som Twitter, Facebook og Google+.

Telefonen kommer dog også flittigt i brug i forbindelse med shopping. 70 procent har således brugt smartphonen til at sammenligne produkter i butikken med priserne hos konkurrenterne. 19 procent svarer endda, at prissammenligning er den primære grund til, at de har smartphonen med sig, når de begiver sig ud for at shoppe.

Du kan finde meget mere statistik via ourmobileplanet.com.

Emner:

KOMMENTAR

 
Kommentarer til: Hver femte kasserer gerne tv'et for en smartphone

INDSEND KOMMENTAR

Hjælp
[b] din tekst bliver fed [/b]
[i] din tekst bliver kursiv [/i]
[citat] din tekst bliver et citat [/citat]

Populære artikler

 
uge | måned | år