Hver tredje læser SMS’er bag rattet

Det er helt almindeligt at læse og svare SMS-beskeder, mens man kører bil. Mændene er værst.

Hver tredje læser SMS’er bag rattet

Du burde egentlig have begge hænder på rattet, men så bipper telefonen, og det er bare lidt for fristende at læse den SMS, der lige er tikket ind.

Og når den nu er læst, så er det endnu sværere at lade være med at svare. Du ved jo godt, hvor alle tasterne ligger, og det er også bare et kort svar. Man fjerner jo næsten ikke øjnene fra vejen.

Over en tredjedel af de unge bil- og mobil-brugere læser SMS’er mens de kører. Og hver femte svarer SMS’er mens de sidder bag rattet. Det viser en undersøgelse foretaget af InFact for NAF. 

En ud af ti af både mænd og kvinder både læser og skriver SMS’er bag rattet. En ud af fem mænd læser SMS’er, mens det gælder for én ud af ti kvinder.