Hvid iPhone 4 yderligere forsinket

Er du en af de som bare SKAL have iPhone 4, og vil have den i hvid - så skal du nok vente lidt længere end forventet.

Hvid iPhone 4 yderligere forsinket

Apple har først på aftenen netop offentliggjort, at de hvide modeller af iPhone 4 bliver yderligere forsinkede.

Apple udtaler i en pressemeddelelse: “De hvide modeller af iPhone 4 er fortsat mere udfordrende at fremstille end vi oprindeligt havde forventet, og de vil derfor ikke være tilgængelige før senere på året. Det har ingen indflydelse på tilgængeligheden af den mere populære sorte model af iPhone 4”.

Ifølge hjemmesiden Engadget skyldes forsinkelserne, der er opstået problemer med malingsprocessen af glasset. Indtil nu har Apple ikke været tilfredse med farven, da den ikke er identisk med den “rigtige Apple-hvide farve”.

Helt præcist hvornår den hvide model bliver ligeså let, at få fingre i som den sorte er endnu uvist.

Sidste tilføjelse til sagen

Emnet er stadig aktuelt. mobilsiden har holdt fast i temaet. 22/7/2010 gik redaktionen videre og publicerede sagen Den lille iPhone er snart i Danmark – Følg det videre forløb her. Seneste nyheder om iPhone kan du læse her..