Hvilken mobil lader hurtigst op?

En mobil der holder godt på strømmen er værdsat, men at kunne lade hurtigt op, kan være ligeså vigtigt. Se hvilke telefoner lader hurtigst op her

Hvilken mobil lader hurtigst op?

Er du flittig smartphone-bruger kender du det sikkert. Du står op, men mobilen er løbet tør for strøm, og du har kun en halv time til at få sjatladet mobilen inden du skal videre på arbejde, skole eller i gang med dagens øvrige aktiviteter.

Heldigvis adresserer stadigt flere mobilproducenter problemet ved at benytte sig af quick-charge teknologi i deres mobilopladere. Og på bare en halv time kan flere mobiltelefoner nu tankes tilstrækkeligt op til at klare både dagen og vejen.

Se også: Forsker: Nyt batteri kan oplades på et minut

Hvor hurtigt en mobil kan oplades er dog meget afhængigt af mobilen, opladeren og hvordan du lader den op. Hvilken der bedst kan redde dagen med en kvikopladning, gør bloggen GSMArena.com status over.

Resultaterne er opdelt efter en halv times opladning og en fuld opladning, mobilsiden.dk supplerer dog med værdier for Sonys og Motorolas topmobiler som ikke nåede med i GSMArenas test.

Herunder kan du se hvilken telefon der tanker hurtigst op på en halv time:

Procent strøm efter en halv times opladning

Når du ser listen igennem, vil du bemærke at listens dukser alle kan bryste sig af en form for ’Quick-charge’-teknologi. Samsung, Oppo, Motorola og Asus er alle udstyret med de kvikke opladere og vil alle kunne sikre mindst en halv dags forbrug på bare en halv time.

Nederst på listen finder du Apples, Sonys og HTC’s topmobiler – ingen af dem er forsynet med en kvikoplader fra producentens hånd. Der kan dog være en vis fidus i at anskaffe sig en kraftigere lader til mobilen, eksempelvis vil du forkorte ladetiden betragteligt på Apples iPhone 6 Plus eller HTC One M9 ved at udstyre dem med henholdsvis en iPad-oplader eller en kvikoplader.

At mobilen kan toppes halvt op på en halv time er dog ikke ensbetydende med at en fuld opladning vil foregå på en halv time til. Mobilbatterier lader typisk langsommere op når måleren passerer de 70-80% – en fuld tank kan derfor tage længere tid.

Herunder kan du se hvor mange minutter der skal til, før batterimåleren viser 100 procent:

Antal minutter før mobilen er ladet helt op

Her er det igen mobilerne med kvik-oplader der klarer sig bedst, mens enhederne med sædvanlige opladere og stort batteri, tager op mod 3 timer, før de er tanket helt op.

Er du til tider glemsom eller kommer du ofte i strømbekneb, kan der derfor være en god idé at overveje en mobil med quick-charge, næste gang du vælger mobiltelefon.

Se også: Lynlader på vej fra HTC

Opfølgning på sagen

Siden vi kørte denne historie er der kommet nyt om sagen. mobilsiden fortsatte historien. 14/4/2015 blev sagen bragt videre med en artikel omkring Sharp bryder skarphedsmuren med nyt mobil-display – Den kan læses her. Læs også seneste nyt om emnet her..