Hvilket logo er der på din bærbare computer?

Bærbare computere fylder meget i bybilledet men særlig ét mærke har rigtig godt fat i danskerne. Det viser nye salgstal.

Hvilket logo er der på din bærbare computer?

Der stod HP (Hewlett-Packard) på næsten 30 procent af alle de bærbare computere, der blev solgt til danskerne i første kvartal af 2010. Det viser en opgørelse fra analyseinstituttet IDC.

HP’s markedsandel er på ét år øget med 35 procent. Det svarer til, at firmaet solgte op mod 80.000 bærbare computere, alene i første kvartal i år.

På den nederste del af top fem listen findes Dell og Apple, der sidder på henholdsvis 9,4 og 5,7 procent af markedet.

Samlet blev der i første kvartal 2010, ifølge IDC, solgt næsten 270.000 bærbare computere. Siden første kvartal 2009 har markedet for de bærbare maskiner haft en fremgang på 10,1 procent.

TOP 5 – BÆRBARE COMPUTERE

1. HP (29,3 %)
2. Acer (19,9 %)
3. Lenovo (15,5 %)
4. Dell (9,4 %)
5. Apple (5,7 %)

Kilde: IDC PC Tracker, Q1 2010

Læs også:
 – Test: HP Envy13 – overdreven luksus