Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Hvor hurtigt er data hos Telia?

Hvor hurtigt er data hos Telia?

Det er temmelig uklart, hvor hurtig datahastighed man skal forvente som Telia-kunde. Efter lidt gravearbejde har vi fundet hastighederne.

Det er ikke sådan lige at finde ud af, hvor hurtig datahastighed, man skal forvente hos Telia. (Foto: Mobilsiden.dk)
Det er ikke sådan lige at finde ud af, hvor hurtig datahastighed, man skal forvente hos Telia. (Foto: Mobilsiden.dk)

Da Telia udskiftede alle deres abonnementer, ændrede logo og strategi, var ledelsen åbenbart lidt for grundig med "hovedrengøringen" i koncernen.

I hvert fald er det komplet umuligt at finde ud af, hvor hurtig datahastighed, man som kunde skal forvente at få, på henholdsvis Telia Flex med datapakke og Telia Flex Mobil.

Umiddelbart fremgår informationerne nemlig ikke af produkt-listen på Telias website (undersøgt 9/6 2011).

Så hurtigt går det

Mobilsiden.dk har været i kontakt med Telias kommunikations-afdeling, og kan derfor nu fortælle, hvilken hastighed der tilbydes.

På Telia Flex med en datapakke er hastigheden op til 7,2 mbit/s download og 2 mbit/s upload (teoretisk). I praksis betyder det, omkring 6 mbit/s download og 1,5 mbit/s upload, når det går godt.

På Telia Flex Mobil stiger hastigheden i takt med, at kunderne vælger større datapakker.

Opdelingen på Flex Mobil er således:
1 GB pakke: Op til 2 mbit/s (download) - Op til 0,4 mbit/s (upload)
5 GB pakke: Op til 6 mbit/s (download) - Op til 1,5 mbit/s (upload)
15 GB pakke: Op til 6 mbit/s (download) - Op til 1,5 mbit/s (upload)

Telia: Vi skjuler ikke noget

De manglende informationer om datahastighederne på produkterne, er ikke et udtryk for manglende vilje til at informere, lyder det fra Telia.

- "Vi har ikke nået at få hastighederne sat ind på nettet endnu. Men det kommer på snarest - forhåbentlig inden pinse," siger Mette Honoré, pressechef i Telia.

Telia fortæller videre, at det ikke er et punkt, som har affødt særligt mange kundehenvendelser, men at hastighederne til enhver tid kan fås, ved henvendelse til kundeservice.

Læs også:
- Dårligt omdømme tvinger Telia til relancering

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Erik jensen 15-06-2011 01:17:03

Vi er som kunder ikke interesseret i teoretiske hastigheder, men alene i de hastigheder som teleselskabet MINIMUM kan tilbyde hvilket er det vi reelt skal betale for.

At de frejdigt lover os at vi kan få en utrolig hastighed - (vel at mærke om natten ved fuldmåne i forbindelse med et højtryk) kan ingen bruge til noget som helst.

Kommentarerne her på siden viser da også, at de angivne hastigheder absolut intet har med virkeligheden at gøre, men at det alene et udtryk for bevidst vildledning og (lidt for)smart markedsføring.

0 0
Kim 15-06-2011 04:59:25

Jeg kan ret nemt oplyse alle selskabers minimumshastigheder - det er ingen.

For som du selv udtrykker det med fuldmåne osv. så er der så mange faktorer der spiller ind. Og nogle gange er der bare ikke dækning (eller båndbrede). En minimumshastighed ville give dig nøjagtigt samme resultat af at føle dig snydt. Med mindre den er sat til "ingen". Hvilket jo så gør det ligegyldigt.

Jeg syntes da heller ikke at kommentarerne her viser et kæmpe misforhold. Lasse ovenover hat min 5/2. Det er da ikke værst.

0 0
17c@mail.dk 10-06-2011 18:22:43

Har 2GB pakken fra call me til min Desire HD, der har jeg under optimale forhold i Horsens 6600KB/s Down & upload, men normalen er ca. 3000/1000 KB/s.

0 0
lasse 14-06-2011 09:46:52

har også callme Desire HD og har altid over 5000kbps download og 2086 kbps upload bor hillerød øst

0 0
Jack 10-06-2011 10:55:22

syntes det er meget mere interesseant hvor godt Telia og ikke minst andre dækker med mobil data, har prøvet telia, tdc før med yderst skuffende resutat, da det faktisk ikke virkede i store områder.. for et par år siden var det KUN 3 som virkede, de var de absolute eneste som kunne tilbyde et dækkende mobil internet..

er det blevet bedre? hvordan mon det ser ud i dag ?, gider i hvert fald ikke smide penge efter at forsøge andre igen, 3 virker jo

ps. den gang hvor jeg prøvede telia, fik jeg noget af en løgner at en pågående sælger, som påstod telia's net var det bedste og de havde udbygget og var blevet meget bedre, det viste sig som jeg også sagde til ham, at det ikke passede og jeg skrottde det abb. han havde lokkedet mig til på under en uge :-(

0 0
Exert 14-06-2011 12:09:08

Jeg har vist haft samme sælger i røret. Han sagde også Telia havde det bedste netværk i Danmark, og da jeg sagde at alle tests ellers viste noget andet, meddelte han, at han havde en test, der viste at Telia var de bedste. Jeg bad ham vende tilbage, når han havde et link til den test. Jeg har ikke hørt fra ham siden...

Hvor mange er mon blevet fuppet på den måde?

Det skal siges at det 1-1½ år siden, så Telia har muligvis (forhåbentlig) ændret stil.

0 0
evilguy 10-06-2011 11:18:05

TDC har i dag langt bredere 3G dækning end 3. Telia opgraderer på livet løs, så det skal du forvente landsdækkende 3G i løbet af efteråret. Telenor hænger stadigvæk i bremsen.
Men du kan jo selv test for relativt få penge: http://www.mobildebat.dk/showthread.php?197374-Test-af-de-fire-mobilnet

0 0
Kim 09-06-2011 12:44:42

At det virkeligt er det bedste angreb i kan finde på Telia i denne uge? Det må stå sløjt til for den negative stemning mod Telia hva John G?
Ganske som din kreative udlægning af grunden til selve re-brandingen - på KONCERNNIVEAU - mengler der virkeligt kød på den her. Hvis du ikke kan finde en ordenlig kritik, så lad være - det her er bare patetisk!

0 0
Mobilsiden.dk 09-06-2011 15:19:45

Hej Kim,

Det er såmænd ikke for at være kritisk overfor Telia. Vi beskriver tingene (inkl rebranding) som de er.

Men i øvrigt synes jeg da, at det er rimeligt, at man som kunde, kan se hvad man får for pengene...

0 0
Kim 09-06-2011 18:40:37

Jeg fornemmer en helt klar vinkling på jeres historier. I kunne sagtens havde skrevet artikelen omvendt:

"Telia har haft travlt med deres re-branding, og har endnu ikke nået af få opdateret data-hastighederne på deres hjemmeside. Men de knokler for sagen, og håber at være klar allerede inden pinse." (Hvilket er i dag eller i morgen) Samme historie, omvendt fortegn.

Og i artikelen om sele re-brandingen skriver i (du) at "blandt andre lande Danmark" - andre lande være resten af koncernen. Overskriften antyder at det er pga et dårligt omdømme i Danmark at re-brandingen sker. Danmark er det mindste land, med det mindste marked i koncernen, så det handler næppe om det danske marked.
Jeg kan jo godt læse at du har snakket med direktøren, men enten er komklussionen taget ud af en kontekst, eller også har han fået storhedsvanvid. For den omkostning en re-branding i en så stor koncern er, er næppe noget Dk og vores markedes repræsentanter har den store indflydelse på.

0 0
Mobilsiden.dk 09-06-2011 21:37:33

Nu er det jo op direktøren og sige hvad han vil. Vi kan jo ikke skrive andet end det han siger - sådan er det jo med citater. Heldigvis kan læserne så drage deres egen konklusion, hvilket du jo har gjort så fint her.

0 0
Kim 10-06-2011 20:06:22

Nu kan jeg ikke finde artiklen, men jeg husker det faktisk sådan, at den udtalelse som direktøren kom med var før re-brandingen. Dagen før, i forbindelse med Onfone-salget.

Og derved er den taget ud af kontekst.

0 0
Kim 10-06-2011 20:12:06

PS: de nåede det inden Pinse... ;)

0 0
Ottomand 09-06-2011 13:19:38

Som Telia kunde synes jeg at det er meget interessant.

0 0
Jesper 09-06-2011 13:02:48

Det er da for ringe at du ikke kan få oplyst hvad du betaler for. Og det er da ganske interessant at de kunder der vælger den billige pakke også får en ringere dataforbindelse (i tillæg til den lavere mængde data).

Det ville jo svare til at Telia ikke oplyste om der var minut eller sekundafregning.

Telia kan meget nemt slippe for den dårlige omtale... men det kræver at de har bare en smule respekt for deres kunder.

0 0
Preben 10-06-2011 00:04:37

Så du mener at man skal ha nøjagtig de samme fordele ved at betale mindre for sin datapakke?

Dermed mener du vel også at du på din ADSL forbindelse til 169 kr om måneden vil ha samme hastighed som dem der betaler 399?

Dette er da ikke en holdbar måde at drive en forretning på. Så vil jeg da også kunne tanke 99 oktan på min bil til samme pris som dem der tanker diesel.

0 0
Jan 10-06-2011 03:15:45

Det kan du da overhovedet ikke sammenligne.
Med ADSL ligger forskellen i betalingen jo lige netop i og pga. forskellen på hastighed, ikke på datamængde.
Med datapakker bygget på hvor meget datatrafik du har, betaler du jo lige netop den højere pris for at få mere datatrafik ... og i hvert fald Telia's tilfælde, så også for en højere hastighed (ved ikke om det evt. også gør sig gældende for andre teleudbydere?).
Det må vel siges at være en absolut meget væsentlig information til kunderne, som det imho da er meget ringe at de ikke har meldt klart ud.

0 0
Jan 10-06-2011 03:37:36

Ser forøvrigt ud til, at Telia er de eneste der kører med den graduering af hastigheden, kan i hvert fald kun se at såvel 3, Telenor som TDC kører med samme hastigheder, uanset hvilken datamængde man betaler for.

0 0
Kim 10-06-2011 20:11:35

Hvis du ikke har dataforbrug generelt, så er hastigeden vel ikke så interessant? Og så er det da en meget god service at overlade båndbreden til de kunder der har behovet?

Tænker jeg bare...

Og bare lige for god ordens skyld, så er jeg selv 3 kunde. Af den simple grund at jeg bor i Malmø, og ingen kan komme i nærheden af 3's tilbud her :)

0 0
Jan 11-06-2011 01:08:42

Men om der er rimeligt, god service eller what-ever, det er jo ikke det der er til diskussion her ... Personligt har jeg ikke noget problem med at Telia graduerer hastigheden, det må være op til dem selv.
Det jeg har et problem med, det er at kunderne ikke umiddelbart har kunnet se at der finder sådan en graduering sted, men først har kunnet få det oplyst ved at kontakte kundeservice ... Det mener jeg faktisk er, eller i hvert fald burde være, i strid med god markedsføringsskik (eller hvad det nu hedder).
Nu har Telia så fået det sat ind, og det er jo fint ... Så kan man jo altid spekulere på, om de ville have rettet det til, hvis ikke det havde været for henvendelsen fra mobilsiden.dk

0 0
Kim 11-06-2011 02:18:41

Man kan også spekulere på. om Telia ville have re-brandet sig, hvis mobilsiden.dk ikke havde været kritisk... I think, yes.

Nu er det vist de færreste kunder, der køber deres abb på nettet. Altså via websitet. Om ikke andet har de der har været i tvivl - interesserede - jo kunne ringe til kundeservice og spørge. Og få svar.

Alle de informationer står i artikelen, det er udelukkende et spørgsmål om vinkling. Det har ikke været en hemmelighed, der er ingen der er blevet snydt for noget. Til gengæld har der været en nok ret stor proces med dels re-branding, og ikke mindst nye produkter (reviderede produkter).

Der er ingen sensation her. Ligesom hos HTC og de andre wannabe mobilproducenter... ;)

0 0
Jan 11-06-2011 12:16:21

Hvad har det at gøre med om man køber sit abonnement på nettet eller ej?
Mange mennesker søger information på nettet, også om et evt. mobil abonnement man påtænker at købe, eller for at sammenligne med andre priser.
Nu ved jeg ikke hvordan oplysningerne tidligere har stået på Telia's website, men åbenbart har der ikke været nævnt noget om, at der ikke bare er forskel på hvor meget data du køber, men også forskel på hastigheden.
Jeg tænker/tror, at man har kunnet finde oplysninger om Telia's hastighed på mobiler på deres website, altså de op til 6 mbit/s.
Hvis du som potentiel kunde søger og finder den oplysning, er det så ikke rimeligt at forvente, at ligegyldigt hvilken datapakke du i givet fald køber, og ligegyldigt om du køber den på Telia's website eller i deres fysiske butikker, så får du den teoretiske hastighed? For åbenbart har man ikke umiddelbart fået den oplysning når man købte abonnement hos Telia, at købte du den lille pakke, så fik du altså kun en teoretisk hastighed på 2 mbit/s.
Er det på nogen som helst måde rimeligt at forvente, at man som køber, hvis nu man har fundet oplysninger om download hastigheden, så også enten skal ringe til Telia kundeservice for at spørge om det nu også gælder for alle datapakker, eller spørge en medarbejder i en fysisk butik, om det nu også gælder alle datapakker?
Er det ikke rimeligt at forvente, at alle relevante oplysninger kan findes på Telia's website?
Og er en oplysning om at der gradueres på download hastigheden, ikke en relevant oplysning at forvente at få, og derved at kunne finde på deres website?
Jeg vil næsten gå så langt som at sige, at der har været tale om falsk markedsføring fra Telia, såfremt man har kunnet finde oplysninger om en teoretisk download hastighed på op til 6 mbit/s, men ingen oplysninger om, at på den lille datapakke er den teoretiske download hastighed altså forøvrigt kun op til 2 mbit/s.

Jeg går fuldt ind for at vi forbrugere også selv må påtage os et ansvar for at undersøge tingene og tænke sig om, men der må altså også være en grænse for, hvad firmaerne kan tillade sig at putte ind under den hat "kundens eget ansvar".

0 0
Kim 11-06-2011 13:27:16

jo det er måske nok rimeligt at forvente, men når oplysningen er helt fraværende er der nok tale om en fejl. Det sker at man laver fejl, og verdenen er ikke gået under endnu.

Når man så som interesseret kunde eller forbruger opdager at oplysningerne mangler på hjemmesiden, ja så bør man finde dem andetsteds. Jeg syntes der er en vis ironi i, at vi snakker om telefonabonnementer. Sådan en fætter kan faktisk også ringe!

Og nej, når oplysningen er helt fraværende, er der tale om en fejl. Ikke vildledende markedsføring. Fordi der ikke står noget, kan du jo ikke bare forvente at der leveres det du har lyst til.
Desuden er de eneste de har villet finde et ansvar i denne her "sag" jo mobilsiden. Om det er dem der har opdaget fejlen og gjort Telia opmærksomme på den er vel underordnet. Men fint nok hvis det er forløbet. Uanset hvad så er fejlen nu rettet, og vi kan igen ånde lettet op - verdenen gik heller ikke under denne gang!

0 0
Jan 11-06-2011 14:13:54

Jeg mener nu at kunne huske, uden dog at være helt sikker, at der lige netop på Telia's "gamle" website stod, at download hastigheden var op til 6 mbit/s på deres mobilnet, og ikke noget andet, det var derfor jeg skrev som jeg gjorde.
Altså ikke tale om fravær af oplysning i det hele taget, kun om manglende oplysning om en væsentlig begrænsning på en af datapakkerne ... det er da vildledende markedsføring.
Hvis altså jeg husker korrekt ;o)

0 0
Kim 11-06-2011 16:16:13

Ikke hvis der er tale om et nyt produkt. Du kan heller ikke forvente at alle pizzaer har kødsause. Heldigvis er der forskellige løsninger, til forskellige behov ;)

Desuden er det ikke nødvendigvis forkert hvis der står at hastigheden er op til 6 mbit/s. Men det er heller ikke det der er spørgsmålet, det var nemlig hvad der stod og ikke stod på det nuværende site. Det andet er jo blot spekulation.

0 0
Kim 09-06-2011 18:47:20

Det er jo ikke fordi du ikke kan få det at vide, det står bare ikke på hjemmesiden. Og det eneste det gør er, at resultere i et antal såkaldt "unwanted calls", altså opkald som en servicevirksomhed kan være foruden.

Du snakker om at Telia mangler respekt for deres kunder. Hvad bygger du det på? At deres udviklere har haft for travlt med at udvikle apps til at kontrolere forbrug med, og derfor ikke har fået opdateret datahastighederne? Hmm...

0 0
GUniT 09-06-2011 12:39:42

Det vil jeg vove og påstå det med de 6mbit passer aldrig en disse, nu har jeg CallMe som kører på Telia's net og har en 10gb pakke, når jeg surfer på fuld 3g signal føles det nærmere som en 1-2mbit.

0 0
Preben 10-06-2011 00:00:06

Ja måske køre Call Me på Telias net men derfor er de jo ikke garanteret de samme hastigheder og services som Telias kunder.
Der er jo også forske i den pris du betaler hver måned.

0 0
Bjarke Hansen 09-06-2011 22:58:00

Måske, er der en grund til at Telia ikke har været de førte til at melde ud hvad deres hastigheder er, netop fordi det er meget svært at garantere en given hastighed på mobilt bredbånd. Som modspil kan man jo se "3" at de lover kæmpe hastigheder som 32mbit osv. men kommer nogen i nærheden af denne hastighed? Sjovt nok testede jeg en hastighed 3 gange højere på mit callme abonnement med samme telefon som en 3 kunde (samsung galaxy S2) Hans kørte ca. 2mbit, min 6 Mbit.. en adresse på østerbro(københavn)

0 0
Robert 09-06-2011 15:53:35

Jeg måler på alle tider af døgnet, selv indendørs, over 3 mbit med de forskellige hastighedstests.

0 0
evilguy 09-06-2011 13:16:15

Du kunne vel prøve at lave nogle hastigheds tests på speedtest.net
Prøv evt. nogle forskellige steder rundt om i din by, og se om hastigheden virkelig er så lav for den "føles".

0 0

Om brug af cookies