Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Hvor mobilafhængig er du?

Hvor mobilafhængig er du?

Mobiltelefonen fylder meget i dagens samfund. At skulle slukke telefonen er for nogle en meget stor og næsten utænkelig ting. Hvor afhængig er du af din mobil? Læs om faresignalerne her.

Tænk engang at glemme at tage sin mobiltelefon med sig. Det er for nogle et skrækscenarium, der kan føre til koncentrationsproblemer og rastløshed.

Mobiltelefonen er en så vigtig en del af nogle folks liv - så det at skulle undvære ”my precious” ikke er en mulighed.

Professor Turid Heide, som er specialist i elektronisk afhængighed blandt unge, hævder, at alle, i større eller mindre grad, kan blive afhængige af mobiltelefonen. Hun bemærker imidlertid, at denne påstand endnu ikke er videnskabeligt dokumenteret.

Er du i fare?

Turid Heide opstiller nogle symptomer, som hun mener kan fortælle, om man er afhængig.

Eksempelvis mener hun, at man, i større eller mindre grad, er afhængig, hvis ens venner og familie klager over, at man sidder med mobilen hele tiden. Et andet symptom er, hvis man sender over 100 SMS beskeder om dagen.

Desuden kan en mobilafhængighed identificeres ved, at man virker rastløs og urolig, hvis man har glemt sin mobiltelefon og ikke kan koncentrere sig om andet.

Af andre symptomer er, ifølge Turid Heide, at man bare må bruge telefonen på steder, hvor det i realiteten er forbudt. For eksempel at tale i telefon mens man kører. Eller at man har smerter ved brug af mobilen. Eksempelvis hovedpine eller ondt i fingre.

Hvis du kan nikke genkendende til en eller flere af disse symptomer, er du, ifølge Turid Heide, mere eller mindre afhængig af din mobil. Men kuren er enkel og ligetil. Læg mobilen fra dig i et par måneder eller tre. Dette skulle gøre dig frisk og fri af mobilens greb.

Puha det lyder hårdt, og for mange svært at overskue. For frivilligt at kunne slukke mobilen er for mange en situation, der er helt utænkeligt.

For at bevise at jeg ikke er afhængig og bestemt ikke lader en mobiltelefon styre mit liv, har jeg, imens denne artikel er blevet skrevet, slukket min mobil. No problem.

Men nu tror jeg nok også liiige, at jeg skal tjekke, om der er kommet nogle beskeder.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies