Hvorfor har vi ikke 4G telefoner i Danmark?

Når man kigger på f.eks. USA, så har de 4G LTE netværk næsten overalt, og de store selskaber såsom AT&T og Verizon sælger allerede telefoner med indbygget 4G LTE.

Men hjemme i lille Danmark har vi ikke set skyggen af en 4G LTE telefon endnu, og det nærmeste vi er kommet på et 4G-produkt er Samsung Galaxy Tab 8.9.

Men vi har jo masser af 4G LTE netværk i Danmark, hvor både TDC og Telia allerede er godt i gang med udrulningen, og teleselskabet 3 hopper, som bekendt også med på vognen til september.

Så hvorfor har vi endnu ikke set telefoner med indbygget 4G i Danmark – ja, hvorfor har vi slet ikke set nogle i Europa?

Faktisk er spørgsmålet ét af de spørgsmål vi får oftest på Mobilsiden.dk. Herunder kan du læse svaret.

Mange gode undskyldninger

Der kan være mange gode undskyldning og forklaringer på spørgsmålet.

Selvom mange forbrugere har det indtryk, at salget af telefoner bliver dikteret af forbrugernes ønsker, så er det stadigvæk langt fra virkeligheden. Det er nemlig i meget stor udstrækning teleselskaberne, som bestemmer udviklingen, og hvilke telefoner forbrugerne kan købe.

Mange vil nok hævde, at de skam selv vælger deres telefon, men faktum er, at langt de fleste telefoner bliver solgt gennem teleselskabernes distributionsnetværk.

Derved har teleselskaberne stor indflydelse på hvilke telefoner, som forbrugerne i det hele taget har mulighed for købe.

Kan et stort teleselskab som Deutsche Telecom, Telia eller Vodafon ikke lide et bestemt mærke eller telefonmodel, så kommer mærket slet ikke ind på markedet, og en meget stor del af forbrugerne, vil aldrig nogensinde få kendskab til mærket/modellen.

På det område er telebranchen faktisk ikke så meget anderledes end så mange andre brancher såsom tøjbranchen. Forbrugerne vælger godt nok selv deres tøj, men moden og udvalget styres af tøjbranchen.

Med den baggrundsviden, så kan vi kigge nærmere på teleselskabernes verden, for med deres store indflydelse, så er det her vi skal lede efter grunden til de manglende 4G LTE telefoner.

En af de mest nærliggende forklaringer er forskellen på det europæiske og amerikanske telemarked, og hvilke tidligere teknologier man har benyttet på de to kontinenter.

Vi tager et kig ind i den del af telemarkedet, som normale mennesker slet ikke interesser sig for, men som faktisk har stor indflydelse på udvalget af telefoner hos din lokale telebutik.

For at få det fulde overblik, så bliver vi nødt til at kigge lidt på det europæiske og amerikanske telemarked, der skønt lighedspunkterne, faktisk er ret forskellige.

Kampen om standarder

I USA har de tidligere satset benhårdt på deres egen 2G standard, CDMA, til mobiltelefoni. Mens resten af verden valgte det europæiske GSM system, så fasthold amerikanerne, at deres eget CDMA system var bedre.

2G blev til 3G og igen valgte amerikanerne at opgradere deres CDMA system til en nyere standard – CDMA2000. I Europa fik vi 3G standarden WCDMA og senere blev denne standard opgraderet et utal af gange, med dertilhørende højere hastigheder.

Det havde den konsekvens, at mens vi hjemme i Danmark har adgang til downloadhastigheder på teoretisk 32 Mbit/s (og snart 64 Mbit/s) via 3G, så sidder amerikanerne fast i et system, hvor de maksimalt kan downloade med 9,3 Mbit/s.

Det er primært det største amerikanske teleselskab Verizon, og det trejdestørste selskab Sprint, samt en hel række mindre regionale teleselskaber, der har udbygget deres netværk op med CDMA og CDMA2000.

De to andre landsdækkende amerikanske teleselskaber, AT&T og T-mobile, benytter GSM og WCDMA teknologien, og de har derfor ikke helt samme udfordringer, hvilket også betyder, at begge disse selskaber først fornyeligt er begyndt at opgradere til 4G LTE.

Ligesom i USA, så har vi i Europa oplevet en eksplosiv udvikling indenfor mobilt bredbånd, og der flyver dagligt flere tusinde gigabytes af data gennem luften i hver eneste danske kommune.

Men til forskel fra USA, så har de europæiske teleselskaber langt lettere kunne følge med udviklingen, og løbende opgraderet deres netværk til at kunne transportere de stadig større mængder data.

I USA rammer teleselskaberne mod CDMA2000 loftet på 9,3 Mbit/s downloadhastighed, og så er der kun en anden løsning; Flere frekvenser og store investeringer i netværksudstyr.

Uoverskueligt frekvensmarked

Man kan ved hjælp af flere frekvenser tilbyde mere kapacitet. Men i USA fungerer telemarkedet ikke helt som i Europa. Licenser til frekvensområder kan købes, sælges og byttes næsten efter forgodt befindende, og licenser til frekvensspektrum udbydes normalt ikke til større områder af gangen – de udbydes f.eks. i bestemte “markeder”, hvilket kan betyde i bestemte områder af én enkelt stat.

Det har den konsekvens, at teleselskaberne måske i det tyndt befolkede Utah har masser af kapacitet og frekvenser, mens selv samme selskab desperat mangler frekvenser i Californien.

Samtidig har de amerikanske myndigheder ikke stillet særlig mange krav om ibrugtagelse af frekvensspektrum, hvilket igen betyder, at visse selskaber simpelthen kan købe licenser til frekvensområder, og lade dem ligge i skuffen, for at forhindre konkurrence på andre områder.

Der er eksempler på flere kabel-TV selskaber der har købt licenser i deres områder, så mobilt bredbånd ikke kan konkurrere med kabel-TV selskabernes egne netværk, der også kan levere internetadgang. Eller rettere sagt, så hævder disse selskaber, at de havde planer om at bruge deres licenser, men de nåede bare aldrig så langt.

Konsekvensen er, at man måske kan købe frekvenser til en høj pris, men det er ikke sikkert man kan benytte frekvenserne, da de fleste teknologier er optimeret til f.eks. frekvenser på 850, 1.700 eller 2.300 MHz.

Igen er 4G LTE svaret, da teknologien er meget skalerbar. Den kan køre på forskellige frekvenser og forskellige størrelser frekvensblokke – f.eks. fra 1,4 MHz helt op til 40 MHz.

De samme problemer med frekvenser ser vi slet ikke i Europa, da man fra europæisk hold simpelthen har udpeget nogle frekvensområder, som skal bruges til mobiltelefoni.

Disse frekvensområder har så været ens i hele Europa, hvilket også er en af grundene til at GSM/WCDMAs store udbredelse. Samtidig så er der stillet krav om ibrugtagelse, samt krav om dækningsgrad.

Det koster altså de amerikanske teleselskaber store beløb, at skulle udvide deres kapaciet med licens til frekvenser og nyt netværksudstyr.

USA er dog foran på ét område. De har i mange år brugt frekvenser på 700 MHz. Disse frekvenser er meget velegnet til 4G LTE, og de amerikanske teleselskaber har genbrugt disse frekvenser til 4G LTE, hvilket har hjulpet selskaberne med en hurtigt udrulning af deres netværk.

Hjemme har vi først i sidste måned afholdt en auktion over de såkaldte 800 MHz frekvenser, som TDC og Telenor/Telia kan tage i brug 1. Januar 2013.

Mens amerikanerne i flere år har udbredt 4G LTE via 700 MHz, så er det først nu vi i blandt andet Danmark begynder hele processen med 800 MHz, der kan give landsdækkende 4G LTE netværk.

Netop dette faktum er også en af grunden til, at amerikanerne allerede har 4G LTE telefoner – deres netværk er simpelthen på plads, hvilket det endnu ikke er i Europa.

3G er allerede meget udbredt

Tredje-generations netværkene er allerede meget udbredt i Europa sammenlignet med USA. Og det er faktisk også en god grund til ikke at smide en 4G LTE telefon på markedet.

Hvilken fordel vil en 4G LTE telefon havde på et marked, hvor almindelige 3G smartphones kan downloade næsten lige så hurtigt, og samtidig kunne bruge halvt på meget strøm?

Samtidig vil det kun være datadelen af 4G LTE, som i øjeblikket kan benyttes. Selvom ingeniørerne arbejder på det, så foretages almindelige taleopkald stadigvæk kun over 2G og 3G netværk.

Det vil sige, at det kun er data der vil blive overført via 4G LTE, og det betyder igen, at telefonen altid skal have kontakt til to forskellige netværk (f.eks. 2G og 4G) på samme tid, hvilket bruger mere strøm.

Den korte version: Derfor ikke 4G-mobiler i Europa endnu

Vores tur igennem 4G er ved at være færdig, men hvorfor har vi så ikke fået en 4G LTE telefoner i Europa?

I kort form så er det simpelthen, fordi de amerikanske teleselskaber har krævet 4G LTE telefoner fra producenterne.

De store teleselskaber med Verizon i spidsen har haft en alvorlig kapacitets udfordring, og på grund af markedsforholdene i USA og tidligere tiders teknologivalg, så har det været nødvendigt, at opgradere til 4G LTE meget hurtigt.

Samtidig har de amerikanske teleselskaber haft muligheden for at benytte 700 MHz, hvilket har hjulpet udrulningen af 4G LTE godt på vej.

I Europa har teleselskaberne ikke krævet 4G LTE telefoner på markedet, da langt de fleste teleselskaber stadigvæk har masser af kapacitet tilbage i deres 3G netværk. Det har ikke været nødvendigt i samme grad af opgradere til 4G LTE, og samtidig har de fleste selskaber også manglet licenser til lave frekvenser i 800 MHz frekvensområdet.

Der har ganske simpelthen ikke været et behov for 4G LTE, og teleselskaberne har derfor ikke presset telefonproducenterne til at lave 4G LTE telefoner til det europæiske marked.

Nu vil den vakse læser garanteret tænke: “TDC, Telia og Telenor er jo også store – hvorfor presser de ikke bare mobilproducenterne?”. Internationalt set så er de store danske teleselskaber nogle miniputter.

Amerikanske Verizon har mere end 197.000 ansatte og mere end 108 millioner kunder på det amerikanske marked. Til sammenligning så har TDC samlet set omkring 9.000 medarbejdere og
omkring 3,5 million mobilkunder.

Når Verizon siger “hop” så spørger mobilproducenterne “hvor højt?”, hvilket også er grunden til, at man ofte ser rebrandede telefoner i USA.

En Samsung telefon hedder f.eks. én ting i Europa, Afrika, Asien og Syd Amerika, men når den kommer til USA, så bliver selv samme telefon rebrandet til henholdsvis Verizon, AT&T, Sprint og T-mobile.

Der er tale om stort set samme telefon, men hvert teleselskab får hver deres version af telefonen. Det er en tydelig magtdemonstration, som viser, hvor meget magt de store teleselskaber rent faktisk har på visse markeder.

Det var nogle af begrundelserne for, at amerikanerne er så langt foran på 4G LTE området.

Vi kommer dog snart til at se lidt mere på 4G fronten fra telefonproducenterne eftersom teleselskabet 3 under årets Roskilde Festival lovede en 4G LTE smartphone i deres sortiment i løbet af 3. kvartal 2012.

Der er sikkert også flere andre grunde til, at vi endnu ikke har set en 4G LTE smartphone på det europæiske marked, men markedsforholdene og forskellige teknologier er i hvertfald ét af aspekterne i sagen.

Se aktuelle priser og find Danmarks billigste mobilabonnement