Ice Cream Sandwich er nu klar til HTC Sensation

HTC Sensation er den første i Sensation familien, og nu får den Androids seneste version, Android 4.0 Ice Cream Sandwich.

Ice Cream Sandwich er nu klar til HTC Sensation

HTC meldte i starten af februar ud, at man forventede at have Android 4.0 klar til Sensation og Sensation XE i slutningen af marts. Nu ser det dog ud til at, HTC har været rimelig sikre i sin udmelding dengang.

Opdateringen er nemlig i dag på vej ud til flere HTC Sensation kunder i Danmark. Opdateringen kommer via OTA (Over the air) og fylder 297 MB. Derfor anbefales det at man henter den via Wi-Fi hvis det er muligt.

HTC udtaler til Mobilsiden.dk at opdateringen udrulles langsomt over netværket, således må du forvente at der kan gå lidt tid inden opdateringen er klar på din enhed. 

Du kan selv tjekke om opdateringen er klar til din Sensation ved at gøre følgende:

Gå til indstillinger, i menupunktet ”om telefon”. Her finder du punktet ”softwareopdateringer”. Her kan du trykke ”kontroller nu” og telefonen tjekker om du kan få den seneste Android version.

Ud over Android 4.0 er Sense også blevet opdateret til Sense 3.6, hvilket ikke er det nyeste, som vi har set på HTC’s nye One familie. som kører med Sense 4.0.