Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   IFA-overblik: Disse events skal du følge med i

IFA-overblik: Disse events skal du følge med i

I overmorgen åbnes dørene op for IFA 2016 i Berlin. Få her det fulde overblik over, hvilke producenter der holder events i løbet af de kommende dage.

I de kommende dage rettes al opmærksomhed mod IFA-messen, der traditionen tro finder sted i Berlin - i år fra fredag den 2. september til onsdag den 7. september.

Som altid tyvstarter en lang række af producenter med deres egne events op til den officielle åbning af dørene til IFA-messen. I de forgangne uger er der blevet udsendt invitationer fra henholdsvis Samsung, ASUS, Sony og Huawei.

Vi giver derfor et overblik over de events, der vil finde sted i løbet af de kommende dage op til IFA-messen, så du hjemmefra selv kan følge med i, hvad der kommer af spændende nyt fra Berlin.

ASUS: Onsdag den 31. sept. kl. 13:00

Den taiwanesiske producent ASUS lægger ud med den første event, der finder sted allerede i morgen, onsdag den 31. september klokken 13:00 dansk tid.

Læs også: ASUS inviterer til event ved IFA 2016

denne side ses en nedtæller, der tæller ned til klokken 12:45. Selve livestreamen begynder dog først klokken 13:00, hvor ASUS ventes at vise en ny ZenPad 3S 10 frem, lige som der også i længere tid har været rygter og lækkede billeder af et ZenWatch 3-smartwatch.

Huawei: Torsdag den 1. sept. kl. 10:30

Dagen efter, den 1. september, er Huawei klar med sin event, der begynder klokken 10:30 dansk tid. I et tweet udsendte Huawei invitationen, hvori producenten vil ’trodse forventningerne’. Ud fra invitationen er det ikke umiddelbart til at tyde, hvad der er på programmet.

Læs også: Huawei inviterer til IFA-event: Nyt sub-brand på vej?

Takket være lækkede informationer er det dog ganske vist, at Huawei lancerer en ny smartphoneserie rettet mod det kvindelige publikum. Serien kommer til at hedde Nova og vil ifølge evleaks bestå af modellerne Nova og Nova Plus. Dertil lanceres også en ny tablet: MediaPad M3.

En ny Mate 9 har været på tale, men det er dog for tidligt – noget som ifølge Huaweis ledelse ikke bliver tilfældet.

Så snart ASUS udgiver en livestream fra eventen, vil den blive indlejret her.

Samsung: Torsdag den 1. sept. kl. 11:00

IFA-messens største event bliver formentlig fra Samsung, hvis chefer går på scenen kort tid efter Huawei – også den 1. september, men fra klokken 11:00 til 12:00. Ud fra Samsungs invitation kan der ikke være megen tvivl om, at dagens nyhed bliver afsløringen af det kommende smartwatch Gear S3.

Læs også: Samsung inviterer til IFA-event: Nyt Gear S3-ur på vej

Uret ventes at blive rundt lige som Gear S2, hvor du kan navigere i softwaren ved at dreje kanten rundt om skærmen. Det Tizen-baserede ur ventes at blive lanceret i de tre varianter Classic, Frontier og Explorer, hvoraf sidstnævnte er målrettet de aktive udendørspersoner.

Sony: Torsdag den 1. sept. kl. 13:00

Af store smartphoneproducenter slutter Sony dagen af med en event klokken 13:00. Også den japanske producent ser ud til at have spændende produkter i vente – nemlig den kommende topmodel Xperia XR og en mindre Compact-udgave af Xperia X.

Læs også: Sony inviterer til IFA-event den 1. september

De to telefoner ventes begge at blive udstyret med den kraftige Snapdragon 820-processor og 4 GB RAM.

denne hjemmeside kan du få et overblik over Sonys IFA-event, indtil der kommer en livestream, som vil blive indlejret her.


Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies