Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   IKEAs smartlys kan snart styres med stemmen

IKEAs smartlys kan snart styres med stemmen

Med IKEAs TRÅDFRI-smartpærer, kan du snart give en kommando og dine lamper vil lystre - sammen med Googles Assistant, Apples Siri og Amazons Alexa.

Foto: IKEA

IKEAs prisvenlige konkurrent til Philips Hue-smartlys bliver snart lidt smartere. I fremtiden vil de fungere i samspil med markedets førende digitale assistenter fra Google, Apple og Alexa.

I en pressemeddelelse, detaljerer møbelgiganten hvordan den opdaterede app vil fungere i samspil med Google Assistant, Apple Siri og Amazon Alexa, hvor det vil være muligt at bede ens favoritassistent om at øge eller dæmpe belysningen samt at give værelset et varmere eller køligere skær.

Læs også:  IKEA går i kødet på Philips Hue med billigt smart-lys

IKEAs smartpære er designet til at være så ukompliceret og prisvenlig som mulig, mens den samtidig er strømvenlig med sin underliggende LED-teknologi.

"Med TRÅDFRI har vi fjernet alt det, der er kompliceret og dyrt ved intelligente belysning. Vores produkter kan spille sammen med de andre produkter på markedet og kan dermed fungere med de smart home-løsninger, folk allerede har," siger Oliver Fricke, salgsleder for Belysning hos IKEA Danmark.

Opdateringen til IKEA-pærerne vil blive lanceret sidst på sommeren. IKEA TRÅDFRI kan købes til priser fra 79 kroner hos IKEAs forretninger.

Se også:  Nu kan du købe IKEAs møbler med trådløs opladning

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies