iMessage – hvad mon teleselskaberne tænker?

Send gratis beskeder mellem iOS-enheder - kræver dog enten dataabonnement eller trådløst netværk.

iMessage – hvad mon teleselskaberne tænker?

Med det nye iOS 5 kommer også en rigtig smart ny feature, og det er iMessage som gør det muligt at sende gratis beskeder til andre iOS enheder. iMessage benyttes gennem den eksisterende “Beskeder” applikation, der leverer real-time beskeder til andre, der også kan indeholde billeder og videoer. Det eneste krav er, at den anden person også skal bruge en iOS enhed (iPod Touch, iPhone eller iPad) med iOS 5 installeret.

I modsætning til det nuværende SMS system, så er iMessage som sagt ganske gratis at bruge. Det må gøre lidt ondt på bundlinjen af teleselskabernes regnskab, som trods alt laver en del penge på dem der ikke har “fri SMS”…som i øvrigt er en del af den pakkeløsning.

Beskederne bliver sendt over data-netværket (EDGE, 3G, 4G) eller via en trådløs forbindelse. Så det kræver enten at du har en data-pakke i dit abonnement, eller adgang til en Wi-Fi forbindelse.