iMessage på vej til Mac?

Apple arbejder angiveligt med idéen om at knytte Mac-computere til den nye iMessage-tjeneste, som giver chat-beskeder imellem iOS-enheder.

iMessage på vej til Mac?

Da Apple for tre uger siden frigav 5.0-versionen af iOS-styresystemet, bragte det blandt andet den såkaldte iMessage-tjeneste på banen.

I øjeblikket er tjenesten, der minder om tekst-chat i MSN Messenger og Skype, forbeholdt iPhone, iPad og iPod Touch, men en udvidelse er angiveligt i Apples tanker.

Ifølge 9to5mac.com kan “kilder med kendskab til fremtiden for Mac OS X” fortælle, at en iMessage-applikation til de traditionelle Apple-computere er på tegnebrættet.

Det samme er idéen om at lukke computerne ind i AirPlay Mirroring-universet. Det vil sige, at brugeren vil kunne spejle det, der foregår på Mac-skærmen, til et tv eller en projekter via Apple TV.

Historien melder ikke noget om, hvilken tidshorisont Apple arbejder med – hvis planerne da overhovedet ender med at blive en realitet.

Læs også:
Det betaler du for iMessage 

Sagen fortsætter

Vi følger op med den seneste udvikling i sagen. mobilsiden fulgte op på historien. d. 1/11/2011 gik vi videre med temaet i en artikel der omhandler Nintendo DS er ALT for dyr – her er et billigt alternativ – Læs mere her. Den absolut seneste udvikling i sagen kan du følge her.