Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Ingen agurketid på mobilen

Ingen agurketid på mobilen

I sommervarmen er der dømt agurketid på tv og i aviser. Her kan man mærke, at folk nyder ferien udendørs. Stik modsat forholder det sig med nyhedsmedier på mobilen. Her er der stor aktivitet i sommermånederne.

I sommervarmen er der dømt agurketid på tv og i aviser. Her kan man mærke, at folk er rejst på ferie. Stik modsat forholder det sig med nyhedsmedier på mobilen. Her er der stor aktivitet i sommermånederne.
I sommervarmen er der dømt agurketid på tv og i aviser. Her kan man mærke, at folk er rejst på ferie. Stik modsat forholder det sig med nyhedsmedier på mobilen. Her er der stor aktivitet i sommermånederne.

Aviser og tv mærker en markant nedgang i antallet af læsere og seere i sommerferien. Der er for alvor dømt agurketid. Ganske overraskende forholder det sig anderledes med nyheder på mobilen – de anvendes flittigt i sommervarmen.

Det er en opgørelse fra TDC Mobil om brugen af nyhedsmedier via selskabets mobilunivers Fly, der viser, at folk er vilde med at besøge nyhedsmedier med mobilen i sommermånederne.

I juli steg antallet af besøg på nyhedsdelen på Fly med hele 42 procent i forhold til juni. Hermed er juli måned danskernes absolut foretrukne måned for mobil nyhedslæsning. På Fly er det nyhedssider så som Berlingske Tidende, Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, TV2 Nyhederne, TV-avisen, B.T. Sport, Sportsplaza, DMI’s vejrudsigter og Fondsbørsen, man kan besøge. I juli måned var Jyllands-Posten da danskernes foretrukne nyhedsmedie på mobilen.

En vigtig begrundelse for, at danskerne læser nyhederne på mobilen i stedet for at se dem i tv eller læse dem i avisen er, at det er nemt. Når man ligger på stranden og nyder solen, er det lynhurtigt at hive telefonen frem og tjekke de vigtigste nyheder. Den har man alligevel altid med sig. En analyse, der deles af Anders B. Christjansen, der er vicedirektør hos TDC Mobil:

”Det er en ny og meget interessant adfærd, hvor kunderne bruger mobilen som et supplement til traditionelle nyhedsmedier, når de er på stranden eller på anden måde afskåret fra at se tv-nyheder og læse aviser,”, fortæller han.

Samtidig har det en betydning for antallet af aktive mobile nyhedslæsere, at download-hastighederne – blandt andet på grund af 3G – er blevet så hurtige. Anders B. Christjansen forventer, at det med tiden vil blive præcis lige så hurtigt at gå på nettet med mobilen som på sin PC derhjemme.

Fly er et mobilt univers, hvor mobil-kunder hos TDC har adgang til en række forskellige informationer, tjenester, underholdning og spil direkte på mobilen.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies