Internet-mobil med tv fra LG

Tre tommer touchskærm og DVB-H tv-tuner - det er salgsargumenterne for LG LH2300.

Internet-mobil med tv fra LG

I næste måned vil LG sende en mobil på markedet, med en tre tommer touchskærm og indbygget tv-tuner. Desværre for os danskere, så er det de koreanske mobilkunder, som kan få fingrene i mobilen.

Der er tale om LH2300, med en opløsning på 800 x 480 pixels, det bør kunne give et fantastisk overblik, når der surfes på nettet. Det er samme opløsning, som du finder på Nokias N810.

Hovedmenuen består af 18 trykfølsomme billeder på skærmen. På siden af mobilen findes et "rulle-hjul", som hjælper med navigationen, uden at du gør brug af touch-funktionen.

LH2300 har en indbygget DVB-H tuner, som gør det muligt, at se tv på mobilen i de lande, der understøtter denne standard.

Selvom LH2300 har en stor skærm, er der ikke tale om en "klods". Mobilen vejer ikke mere end 95 gram, og har målene 10,4 x 5,5 x 1,3 cm – og er altså ikke størrere, end de små smartphones, vi finder på markedet i dag.

Om mobilen overhovedet kommer på det europæiske marked, er endnu uvist.