Internetadgang i DSB-tog sker via 3G

Så er der internet i udvalgte tog. Forbindelsen til toget sker via Turbo 3G - leveret af TDC. Prisen er op til en krone pr. minut.

Internetadgang i DSB-tog sker via 3G

DSB og TDC har netop åbnet et pilotprojekt, som giver togpassagerer mellem Korsør og København, internetadgang.

For at komme på, kræver det en bærbar computer eller mobiltelefon med trådløst internet. I forsøgsperioden, som varer tre måneder, vil der være netadgang i udvalgte morgen og eftermiddagstog.

Signalet sendes til toget via basestationer med Turbo 3G, som TDC har etableret langs banestrækningen. Hastigheden som brugeren vil opleve, er omkring 1,6 mbit/s i download. Systemet er bygget således, at en enkelt bruger ikke kan ‘overtage’ hele den tilgængelige hastighed.

Desværre er adgangen langt fra gratis. Prisen er én krone pr. minut eller en fast løsning til 248,75 kroner pr. måned.

På lidt længere sigt, arbejdes der på fuld internetdækning fra Århus til København.

Der findes alternativer

Et alternativ til TDC Hotspot i DSB-togene er en datakorts-løsning.

Telia har dækning på hele strækningen via EDGE og Teleselskabet 3 leverer Turbo 3G.

Begge selskabers muligheder fungerer stort set upåklageligt mellem Korsør og København, men også mellem f.eks. Århus og København er der dækning.

Temaet er ikke slut

Meget er sket siden vi kørte artiklen. mobilsiden kunne ikke slippe historien. 31/10/2007 fik historien nyt liv med nyheden Sonofon dropper simlås – Næste artikel om temaet finder du her. Få også seneste nyt om temaet ved at trykke her..