Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   iOS 10.1 ude nu - Portræt mode klar til iPhone 7 Plus

iOS 10.1 ude nu - Portræt mode klar til iPhone 7 Plus

iOS frigiver nu deres første store opdatering til iOS 10. Se hvad du får af nyheder med opdateringen.

Første store opgradering til iOS 10 er nu sluppet ud til Apples iPads og iPhones. Med opdatering kommer nogle nye features som både nye og ældre iOS-enheder kan få glæde af.

Den største opdatering kommer dog til en enkel model, iPhone 7 Plus, der nu får en portræt-mode i kamera-app’en. Med denne aktiveret kan de to kameraer nu fungere i tandem og på snedig vis efterligne ’bokeh’-effekten som kendetegner fotos taget med spejlreflekskameraer sammen med portrætobjektiver.

Funktionen er dog fortsat i beta, hvorfor du kan forvente mere pålidelige resultater med fremtidige opdateringer.

Sådan virker portrætkameraet

Portrætfunktionen aktiveres ved at swipe til højre inde i selve kamera-app’en. Derefter vil app’en zoome ind til 2x zoom og afgøre hvorvidt den særlige sløringseffekt kan bruges på det du vil fotografere. Funktionen virker som regel bedst med personer eller dyr.

For at få de bedst mulige resultater, skal du sikre dig at mobilen holdes i ro, at der er nok lys omkring dig og at motivet har en hvis afstand til baggrunden.

Herunder kan du se et par samples med iPhone 7 Plus’ nye portræt funktion.

Øvrigt nyt i iOS 10.1

Med iOS 10 følger en bunke fejlrettelser, men visse nye småfeatures sniger sig også ind i opdateringen. Herunder kan du se de vigtigste nyheder:

  • Ny funktion, så bobleeffekter og fuldskærmseffekter i Beskeder kan genafspilles
  • Retter en fejl med manglede lyd på videoer optaget i Beskeder
  • Personnavne i Fotos arkiveres i iCloud-backups
  • Retter en fejl, der fik Fotos til at lukke for nogle brugere ved iCloud fotobibliotek
  • Løser en fejl, hvor Beskeder åbnede med hvid skærm
  • Forbedrer Bluetooth-forbindelser med trådløst tilbehør
  • Retter en fejl i Safari som fik webeksempler i faneoversigt til at blive vist forkert
  • Retter fejl med forkert visning af HTML mails
Følgende iOS-enheder får iOS 10.1 opdateringen:
  • Phone 7
  • iPhone 7 Plus
  • iPhone 6s
  • iPhone 6s Plus
  • iPhone 6
  • iPhone 6 Plus
  • iPhone SE
  • iPhone 5s
  • iPhone 5c
  • iPhone 5 
  • iPad Pro 12,9"
  • iPad Pro 9,7"
  • iPad Air 2
  • iPad Air
  • iPad (6. gen)
  • iPad mini 4
  • iPad mini 3
  • iPad mini 2 
  • iPod touch (6. gen)
Du kan igangsætte opdateringen ved at gå ind i indstillinger > softwareopdatering > Hent og installer

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies