Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   iPad Air 2 dele fundet

iPad Air 2 dele fundet

Som vi nærmer os en afsløring af den kommende iPad Air 2, så dukker der også flere informationer op om den

Der er dukket nogle komponenter op, som skulle stamme fra den kommende iPad Air 2, og de viser nogle interessante ting. I sidste ombæring lagde Apple samme processor i iPhone 5S og iPad Air, nemlig A7, men det bliver anderledes denne gang.

Komponenterne viser nemlig en Apple A8X-chip, og viser billederne sig at være reelle, så går Apple altså tilbage til en bedre grafisk ydeevne på deres iPads - noget Apple også har gjort før i tiden.

Læs også: Nye billeder kommer helt tæt på den kommende iPad

Derudover fremgår det også, at i iPad Air 2 vil der komme dobbelt så mange RAM i som tidligere. Hvor Apple holdt eksempelvis iPhone 6 og iPhone 6 Plus på 1GB RAM på trods af rygter om andet, så ser det ud til, at iPad Air 2 - omsider ifølge nogle - vil få 2GB af slagsen.

RAM har været et kritikpunkt for mange, der ikke synes 1GB har været nok. Især i iPads, der har lidt mere at se til med den større skærm, har nogle ment, at der ikke har været nok arbejdshukommelse til rådighed.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies