Iphone 3G: 10 millioner solgte eksemplarer

Det er gået stærkt for Apple, men har de allerede solgt ti millioner eksemplarer af iPhone 3G?

Iphone 3G: 10 millioner solgte eksemplarer

Intet er officielt, men det tyder på, at Apple nu har solgt ti millioner eksemplarer af iPhone 3G – eller i hvert fald vil have solgt dem, inden årets udgang. Og den konklusion er ikke helt hen i vejret.

Mac Observer har nemlig været lidt kvikke. Hver mobiltelefon har, som bekendt et IMEI-nummer – det gælder også iPhone. Seks af tallene i IMEI-nummeret udgør TAC-nummeret – Type Allocation Code, og oven i det udgør seks andre tal et unikt nummer for hver iPhone.

Holder man fast i, at Apple har startet numrene fra ét af, betyder det, at for hver TAC-nummer, er der én million iPhones. Mac Observer har derfor fundet det nyeste IMEI-nummer på en solgt iPhone 3G, og det passer så med, at der har været ti millioner andre numre før den.

Det betyder dog ikke, at alle eksemplarne er solgt. Nogle kunne stadig ligge i butikkerne. Men mon ikke, at disse også er blevet solgt inden årets udgang.

I august spåede analytikere, at der ville blive solgt ti millioner eksemplarer af iPhone 3G inden 2009, og det ser altså ud til, at holde stik.

Opfølgning på sagen

Siden redaktionen kørte denne historie er der kommet nyt til sagen. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. 3/10/2008 puplicerede vi en ny vinkel på sagen med fortællingen Lyttede Telia til iPhone-brugerne?Klik her for artiklen.. Det sidste ord er ikke sagt. Tjek seneste nyt her.