Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   iPhone 3G slet ikke så hurtig alligevel

iPhone 3G slet ikke så hurtig alligevel

Apple har præsenteret iPhone 3G med HSDPA - Turbo 3G. Det giver normalt op til 7,2 Mbit/s, men så hurtig er iPhone 3G slet ikke.

Der lød helt sikkert et lettende suk, da iPhone-fans verden over blev præsenteret for iPhone 3G - nu med 3G og HSDPA, Turbo 3G. Det betyder, at kunder nu ikke skal nøjes med det noget langsommere EDGE. Men det viser sig nu, at iPhone 3G slet ikke er så hurtig.

Det amerikanske teleselskab AT&T, som har eneret på iPhone i USA, fortæller, at iPhone 3G er begrænset til 1,4 Mbps - og det er et stykke under konkurrenterne.

Comon.dk rapporterer at den nærmeste konkurrent HTC Touch Diamond understøtter hastigheder på op til 7,2 Mbps, altså noget mere end iPhone 3G.

I Danmark tilbyder Telia lige nu hastigheder på mellem 1,0 og 1,5 Mbps, så iPhone taber umiddelbart ikke terræn her. Men hvis Telia opgraderer til 7,2 Mbps, som blandt andet Teleselskabet 3 allerede tilbyder, vil iPhone-kunder nok ærge sig en smule.

Det skal nævnes, at Telia endnu ikke har åbnet mobilnettet for 3G-brug på mobile enheder. Deres 3G fungerer aktuelt kun med mobilt bredbånd.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Daniel Jørgensen 17-06-2008 12:50:15

Skal vi høre om noget andet en den iphone .. ?

0 0
Peter 17-06-2008 11:01:46

Artiklen bygger på en misforståelse, som blev startet af Mobil.nu for nogle dage siden.

På AT&T's hjemmeside om iPhone 3G kan man læse, at hastigheden er begrænset til 1,4 mbps. Men hvis man læser hele teksten, så fremgår det tydeligt, at det er AT&T's netværk, som helt generelt er begrænset til de 1,4 mbps.

Det er altså ikke korrekt, når I skriver, at "det amerikanske teleselskab AT&T, som har eneret på iPhone i USA, fortæller, at iPhone 3G er begrænset til 1,4 Mbps". Det er muligt, at der er en begrænsning på hastigheden i iPhone 3G, men det er ikke noget, som man kan udlede af oplysningerne fra AT&T.

0 0

Om brug af cookies