Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   iPhone 4 er officiel!

iPhone 4 er officiel!

Apple event: Der er en ny iPhone på vej. Og den ligner unægtelig den version, der blev fundet på en bar i Californien.

Steve Jobs har netop løftet sløret for fjerde generation af iPhone, kaldet iPhone 4.

Det skete på udvikler-konferencen WWDC i San Fransisco mandag aften, dansk tid. 

-"Designet er helt nyt, og som intet du nogensinde har set før," fortæller Steve Jobs fra talerstolen. 

Men der er ud fra billederne ingen tvivl om, at verden har set den før - og at den mobil der blev fundet på en bar i starten af året netop VAR en prototype på den nye iPhone. 

Der er 100 nye funktioner i den nye iPhone, men han gennemgik på scenen kun otte af dem. 

Nyt design

iPhone 4 er den tyndeste smartphone nogensinde - den er 9,3 mm tyk, hvilket er 24 procent mindre end den forrige.

Den er udformet i rustfrit stål, med glas på for- og bagsiden. Glasset er i følge Apple bearbejdet, så det er 30 gange hårdere end plastic.

iPhone 4 har Micro SIM, ligesom iPad. Micro SIM-kortet er en mindre version af det SIM-kort vi kender i dag. Flere danske teleselskaber har allerede de små SIM-kort på hylderne

iPhone 4 har fået to mikrofoner, ligesom Nexus One, for at kunne minimere støj.

Der er også kommet et ekstra kamera på, på forsiden. Det bagerste kamera har desuden fået LED lys.

Skærmen er 3,5 tommer, med en opløsninge på 960 X 640 pixels - hvilket er fire gange så meget som den forrige iPhone. 

Den viser 326 pixels per inch (en inch er lig med 2,54 cm.)

iPhone 4 kommer i to varianter, 16 GB eller 32 GB og i farverne sort og hvid.

Kamera

Den nye iPhone 4 har som sagt fået et kamera på forsiden, og har fået LED-lys til kameraet på bagsiden, hvilket også kan bruges, når der optages video.

Kameraet på bagsiden er opgraderet til 5 megapixels.

iPhone 4 kan desuden optage i HD, og har indbygget billedredigering. 

Steve Jobs demonstrerede på scenen en video, der var optaget og redigeret direkte på mobilen, og i følge de fremmødte medier var kvaliteten ret imponerende. 

Kameraet på forsiden er desuden anvendeligt til video-opkald, som bliver muligt med iPhone 4 - dog kun over Wifi og ikke 3G.

Under videoopkaldet kan der skiftes mellem de to kameraer, så du kan vise den du taler med, hvad du kigger på. 

Til Danmark sidst i juli

iPhone 4 kommer kommer i handlen i USA, Frankrig, England, Tyskland og Japan den 24. juni - pre-order allerede den 15. juni. 

I juli kommer iPhone 4 til salg i yderligere 18 lande - heriblandt Danmark. 

I september er den oppe på at være til salg i 88 lande. 


Læs mere:
Telia, Telenor og 3 får den nye iPhone 4
Afstemning: Skal du ha den nye iPhone 4?
iPhone 4 kommer til Danmark til Juli
Alt om iPhone 4
Opdater din iPhone i juni
Billeder: Se den nye iPhone 4
Farmville på iPhone

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Jesper Søgaard 07-06-2010 21:41:46

Jeg har længe nægtet mig selv som Apple fan-boy, men efter den her lancering sidder jeg bare helt paf tilbage og har ikke andet end respekt for Jobs. Det var virkelig fedt. Skal siges at jeg fulgte lanceringen på engadget, da de havde en liveopdatering med billeder.

Det er helt sikkert at jeg skal have en iPhone 4 selvom jeg har en 3GS. Den er bare for lækker. Jeg glæder mig specielt til at se den nye skærm live. Den er virkelig lovende. Igen så ser det ud til at Apple lægger konkurrenterne bag sig. Specielt på software-delen synes jeg de kommer med et kvantespring. iMovie og FaceTime synes jeg er rigtig fede og tror jeg at jeg vil komme til at bruge meget.

Det er uden tvivl at de fleste (specielt dem der lige har købt Desire eller Legend) ikke deler min begejstring, men med Apple's sans for detaljer og kvalitet så kan det kun blive en kæmpesucces.

0 0
Per Hansen 07-06-2010 20:22:57

Nu er Iphone ved at være på højde med de "gamle" modeller fra andre producenter.
Man må da håbe at der er flere og væsentligere forbedringer end dem der er nævnt, ellers er det vist kun inkarnerede æblefans der er interesseret i at købe den.

0 0

Om brug af cookies