iPhone 4S som forventet, men ikke skuffende

Kommentar: Der kom ikke en iPhone 5, hvilket skuffede mange. Men som produkt er iPhone 4S, som man kunne forvente.

iPhone 4S som forventet, men ikke skuffende

Medier verden over erklærer iPhone 4S for en kæmpe skuffelse, men hvordan kan man blive skuffet over noget, som man ikke er blevet lovet?

At iPhone 4S for nogle er en skuffelse handler nok primært om, at designet og udformningen ikke har ændret sig siden iPhone 4.

Men det er jo reelt set ligesom da Apple gik fra iPhone 3G og til iPhone 3GS, her ændrede designet og navnet sig heller ikke synderligt.

Diverse rygter havde sat fans verden over op til en “iPhone 5”, men når ret skal være ret, så har Apple aldrig selv lovet en iPhone 5 – og med en iPhone 4S fortsættes bare den produktlinje, der startede med iPhone 3G i 2008, hvor efterfølgeren iPhone 3GS kom i 2009, iPhone 4 i 2010 – og ja, så siger det jo sig selv, at vi ikke skulle forvente “mere” end en iPhone 4S her i 2011.

Navnet og designet VIGTIGT for Apple-fans

Man fristes til at tro, at designet på telefonen og modelnavnet er vigtigere for Apple-fans, end for de fleste andre mobilkøbere.

Når de øvrige producenter lancerer produkter, hvor der er kommet et S eller et andet tal for enden af navnet, så kommenteres dette nærmest ikke selv blandt de største entusiater.

Men da iPhone 3GS kom på markedet vakte den lille ændring i navnet og manglende ændring i designet også stort postyr – men salgstallene lod sig dog umiddelbart ikke mærke. iPhonen solgte fortsat rigtigt godt.

Specifikationerne skuffer ikke

Sammenligner vi med de tidligere iPhones, så kan man faktisk ikke være skuffet over hvad der er under motorhjelmen på iPhone 4S – og designet på iPhone 4 har tidligere været rost til skyerne. Så hvorfor er man skuffet over det – “why fix it if it ain’t broken”?

Men en hurtigere processor, hurtigere grafik, ny antenne-teknologi, hurtigere internet, bedre batteri, større kapacitet, bedre kamera, forbedret HD-video, personlig assistent, AirPlay Mirroring og en telefon der er optimeret til det nye iOS 5 – hvori ligger så skuffelsen?

Der hvor jeg kan se skuffelsen kan komme er, hvis den ikke bare “spiller” når først vi får den i hånden. Opleves forbedringerne ikke så kan skuffelsen komme på tale.

Høje forventninger til kameraet og iOS 5

Alene selve styresystemet giver store forventninger til Apple, og her kunne det måske for de fleste se ud som om, at Apple her har lagt det meste af energien, nu de ydre rammer minder meget om den gamle iPhone 4.

Men de ændringer der er kommet i iOS’et bliver virkelig interessante at se nærmere på.

Hardwaremæssigt er mine forventninger utrolig høje til kameraet/videokameraet.

Hvis man er til at “vise sig”, så er det største problem nok, at man fordi designet er så ens, har svært ved at udstråle “Jeg har lige brugt 5000 kroner på en ny iPhone”.

Læs også:
10 forskelle på iPhone 4 og iPhone 4S
Se billeder af iPhone 4S
iPhonen får større hukommelse

Mere om tematikken

Interessen for tematikken fortsatte. mobilsiden gik videre med sagen. 5/10/2011 blev bolden spillet videre med et indlæg omkring Hvilke rygter om iPhone 4S var rigtige? – Den videre historie om temaet finder du her. Tjek også seneste nyt om emnet her.