Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   iPhone 5 beskyldt for at suge mobildata på WiFi

iPhone 5 beskyldt for at suge mobildata på WiFi

En række brugere i USA beskylder iPhone 5 for at bruge mobildata, selvom telefonen er koblet på WiFi-netværk.

Apples iPhone 5 beskyldes af en række brugere i USA for at bruge mobildata, selvom mobilen er koblet på WiFi-netværk. Omfanget af problemet er dog endnu ukendt blandt de forskellige teleudbydere.

Flere kunder hos teleselskabet Verizon har blandt andet indrapporteret problemerne om, at den nye iPhone 5 skulle suge mobildata, til trods for telefonen er koblet op på et WiFi-netværk. Det skriver CNN.com. Der også skriver kunder hos AT&T oplever lignende problemer.

Brugere har også indrapporteret problemet på Apples support hjemmeside.

-”De første to dage efter jeg fik min iPhone 5, brugte jeg pludselig 400 megabyte på det mobile datanet. 99 procent af tiden har min telefon dog været forbundet til WiFi. Så jeg kørte en test ved, at se en YouTube-video over WiFi og derefter se på mit mobildataforbrug. Og her steg mobildata-forbruget ganske rigtigt med omkring 10 megabyte,” sådan skriver en bruger på Apple Support.

Om der er hold i problemet er endnu uvist. Mobilsiden.dk hører gerne fra jer, hvis I skulle opleve lignende problemer.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies