Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   iPhone 5 fik dataforbruget til at eksplodere

iPhone 5 fik dataforbruget til at eksplodere

Efter iPhone 5-ejerene fik adgang til de hurtige 4G-hastigheder er dataforbruget eksploderet på 4G-mobilnettet.

iPhone 5 har sat gang i ekstra dataforbrug. (Foto: Mobilsiden.dk).
iPhone 5 har sat gang i ekstra dataforbrug. (Foto: Mobilsiden.dk).

Apples iPhone er kendt som den smartphone, der står for den største andel af dataforbruget i teleselskabernes mobilnet. Men efter telefonen, der blev årets mest solgte smartphone i Danmark i 2012, for en uge siden, fik adgang til det hurtige 4G-datanetværk, er datamængden der overføres nærmest eksploderet.

Datatrafikken i Telias 4G-net er streget med cirka 40 procent, uden at trafikken på 3G-nettet er faldet.

Mobilkunder som skifter deres 3G-smartphone ud med en 4G-model, eller hvor iPhone 5 bliver opgraderet, forbruger cirka tre-fem gange mere datatrafik. Det er ny trafik, genereret på basis af de høje hastigheder – således er der ikke tale om, at dataforbruget blot flytter fra 3G til 4G.

- iPhone 5 kan nu benytte 4G

Overraskende

- ”Det er interessant at 4G-produkter som Samsung Galaxy S III 4G, Note II 4G og Nokia Lumia 920, overhales af Apple i dette niveau. At ét produkt kan forøge datatrafikken med hele 40 procent, er noget overraskende. Det er også interessant at trafikken ikke blot flytter net, men at der skabes ny trafik,” siger John G. Pedersen, der i mere end 10 år, har fulgt mobilbranchen tæt, blandt andet gennem sin stilling som chefredaktør på online magasinet Mobilsiden.dk.

Antallet af 4G-talekald i Telias netværk er steget med 500 procent, mens antallet af 4G data-sessioner er steget med 75 procent i de travleste timer på døgnet.

Med 4G kan der opnås mellem 20 og 40 mbit/s download-hastighed på smartphonen, hvilket er en markant højere hastighed, end de fleste danskere har adgang til via de faste forbindelser i hjemmet. 


Læs også:
3: Vi snyder ikke med 4G-hastighederne

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

David 05-02-2013 09:24:54

Også lidt i relation til den anden artikel I skrev i går: "3: Vi snyder ikke med 4G-hastighederne".

Jeg havde normalt 22 Mbit i København på 3's net før LTE på iPhone5 blev aktiveret.

Efter LTE på iPhone5 blev aktiveret ligger jeg normalt på omkring 10 Mbit.

3G er faktisk hurtigere nu i download/upload-hastigheder. Bruger dog stadig 4G, da det kører meget bedre pga. den hurtigere responstid.

0 0
Rene 05-02-2013 10:17:05

Selvføldig snød de!!!
Man må håbe at de forstår at den ikke går.

0 0
David 05-02-2013 09:44:48

Nu testede jeg så lige igen, og nu ligger den på 30 Mbit. Måske er det mobilsiden-effekten? :)

0 0
Rene 05-02-2013 09:13:49

Hvis jeg var 4G ville det første jeg ville gøre være at slå wifi fra for aldrig at slå det til igen, lige nu opdatere jeg alt på wifi selv om jeg har 25gb data, det tager lige lidt for langt tid på 3g.
Det ville være data som ville opstå ud af hvad der ligner ingenting og ville være omkring 5-10 gb om månden, bare på min telefon.

0 0

Om brug af cookies