Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   iPhone 5C måske klar i billigere 8GB-version senere på ugen

iPhone 5C måske klar i billigere 8GB-version senere på ugen

Rygte: Det forlyder at Apple vil lancere en billigere iPhone 5C med 8GB hukommelse, for at redde salget.

Siden Apple lancerede iPhone 5C sideløbende med deres populære topmodel 5S, har det været tydeligt for enhver, at plastikversionen ikke har kunne prale af samme eftertragtede status.

iPhone 5S langt mere populær end iPhone 5C

Tendensen har været den samme i Danmark, og vi har desuden tidligere fortalt, at Apple halverer produktionen af iPhone 5C. Det tyder dog ikke på, at indsatsen stopper her. Nu går der nemlig rygter om, at Apple vil lancere iPhone 5C med 8GB intern hukommelse til en billigere pris. Det skriver AppleInsider.

Det er tilsyneladende en mail fra det tyske teleselskab o2, der afslører en pris 509 euro for enheden hvilket svarer til knap 3800 kr. Idag går en 16GB iPhone 5C for 4599 kr på Apples hjemmeside.

Følger historikken men før tid

Da Apple introducerede iPhone 5C og iPhone 5S blev det et overraskende og endegyldigt farvel til den daværende iPhone 5. Istedet er det iPhone 4S, der i dag sælges med 8GB intern hukommelse. Da iPhone 5 blev præsenteret i efteråret 2012, var det på samme måde iPhone 4, der blev degraderet til 8GB. 

Når en kommende iPhone 6 formentlig er klar til efteråret, har Apple jo ingen model at kunne degradere med 8GB hukommelse, da iPhone 4S til den tid bliver 3 år gammel. Det ville derfor være nærliggende, hvis Apple valgte at sælge deres iPhone 5C som 8GB version. 

EU vil tvinge Apple til at bruge universel oplader (Update)

Det ville desuden betyde, at hele Apples lineup af mobiler huser samme lightning stik til ladning og en 4” stor Retina skærm. Et aggressivt prisskilt ville formentlig også kunne lokke flere kunder fra konkurrende platforme til iOS. 

Indtil videre er der ingen bekræftede informationer fra Apple, men Mobilsiden følger naturligvis sagen. 

Kilde: AppleInsider

 
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Rena 18-03-2014 12:30:07

Nexus 5 med 16 GB = 3500 kr.
Så den er altså stadig for dyr

4 4
19-03-2014 15:13:18

Det er så 2600 ved google selv :-)
https://play.google.com/store/devices/details?id=nexus_5_black_16gb

0 0
18-03-2014 12:11:53

Forudsat man kan købe en "android" som ikke hakker og er på niveau med en IPhone i "lækkerheds-følelse" så har Peter ret. Problemet er bare at bortset fra skærmstørrelse er der ikke meget at komme efter hos kopi-producenterne :-) Det er lidt som at sammenligne BMV eller Audi med en fransk bil.

6 2
18-03-2014 19:19:26

Hakker? Nårh du mener ligesom 4 og 4S med ios 7 ? ;D Men så er det jo godt de har fået sat en "lav" pris på deres bolchemobil, den har netop den der "lækkerhedsfølelse" du eftertragter så meget.....

2 1
TF 24-03-2014 00:58:15

Flot N en vaskeægte fanboy kommentar :-)

Men helt ærlig hvad ved du om "lækkerhedsfølelse" :-D

0 0
25-03-2014 09:11:14

Jeg kan ikke rigtigt se hvor der er noget fanboy relateret i min kommentar... Og hvad ved du egentlig om hvad havad jeg syntes er lækkert ? Det er jo heldigvis en individuel ting, ellers skulle jeg jo også rende rundt med et æble skrog som så mange andre.....

0 0
Peter 18-03-2014 08:09:32

Ha, den vil jo stadig komme til at koste 4000 (!) kr - for en 8gb version. Det er direkte til grin.
Hvis de satte prisen ned til 2800 kr, så kunne man tale om en billig iphone. Skulle jeg købe ny mobil til 4000 kr er det jo helt vildt hvor meget mere mobil man ville få i android-land. Ex Xperia Z1 compact etc etc etc

4 6

Om brug af cookies