iPhone 5C sælger bedre end Samsung Galaxy S4

Apples iPhone 5C, der på salgssiden har floppet, blev i fjerde kvartal solgt i flere eksemplarer end Samsung Galaxy S4.

iPhone 5C sælger bedre end Samsung Galaxy S4

Apples iPhone 5C er blevet udråbt til et salgsmæssig flop, på trods af, at de officielle salgstal er en velbevaret hemmelighed hos Apple.

Alligevel er det ifølge AppleInsider lykkedes bloggeren J.M. Manness, at sammensætte nogle salgstal, der viser at Apple i fjerde kvartal solgte 51 millioner iPhones, hvoraf de 12,8 millioner angiveligt skulle være iPhone 5C.

Er disse tal ramt rigtige betyder det, at Apples flop-telefon, i fjerde kvartal af 2013 er solgt i flere eksemplarer end Samsung Galaxy S4, der nåede 9 millioner, skriver PhoneArena.

Også Windows Phone må se sig slået af Apples iPhone 5C. Nokia solgte i fjerde kvartal 8,2 millioner Windows Phones, og da Nokia anses for at stå bag 90 procent af alle Windows Phones, har hele platformen fået baghjul af en floppet Apple telefon.

Kilde: AppleInsider, PhoneArena

Fortællingen går videre

Her følger vi op med den seneste udvikling. mobilsiden fulgte op på sagen. 18/3/2014 fortsatte vi fortællingen med artiklen; Apple iPhone 5c fås nu i en billigere 8GB version – Du læser den her. Se også de seneste nyheder om emnet her.