Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   iPhone 5C synger på sidste vers

iPhone 5C synger på sidste vers

Fra næste år vil der ikke længere blive produceret iPhone 5C, da Apple vil fokusere andre steder

Den blev introduceret som et lidt billigere alternativ til de øvrige iPhones, og der har været lidt tvivl om, hvor godt de egentlig har solgt. Fremover vil dette billige alternativ dog ikke være at finde på hylderne, da produktionen af telefonen vil stoppe næste år.

Når Apple stopper produktionen af iPhone 5C, så betyder det blandt andet, at Apple kun vil have enheder med Touch ID - Apples fingeraftryksscanner, der er integreret i hjem-knappen.

Læs også: iPhone 5C sælger bedre end Samsung Galaxy S4

Uden iPhone 5C vil Apple også få et mere strømlinet produktkatalog, som nogle analytikere mener vil være en fordel for Apple. Det var et af Steve Jobs hovedpunkter, da han kom tilbage til firmaet, at Apple lavede for mange ting og skulle fokusere på få enheder i stedet.

iPhone 5C kommer med 8GB lagerplads og en meget farverig skal i modsætning til Apples øvrige telefoner.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Jari Mikkelsen 27-11-2014 20:49:28

Man forstår jo gerne de vil have den totalt håbløst prisatte flop telefon ud af systemet.
For dyr, for fimset, og passer slet ikke ind i deres produktlinje, ihvertfald ikke til den pris.

Nej så hellere have dumpet prisen på iphone 5 og have ladet den levet et år mere.

3 3
27-11-2014 10:27:18

Citat: "Når Apple stopper produktionen af iPhone 5C, så betyder det blandt andet, at Apple kun vil have enheder med Touch ID - Apples fingeraftryksscanner, der er integreret i hjem-knappen."

Følgende aktuelle enheder mangler altså fortsat Touch ID i Home-knappen: iPod touch, iPad Air, iPad mini 2 og iPad mini

2 2
Thomas 27-11-2014 11:03:23

Der står, at den blev introduceret som et billigere alternativ til de øvrige iPhones, så vi må gå ud fra at det kun drejer sig om mobiler.

Mac computere bliver jo heller ikke nævnt, og de har, så vidt jeg ved, heller ikke Touch ID.

2 2
27-11-2014 11:09:19

Nu har Mac computere jo heller ikke en Home-knap ;) Det har både iPod touch, iPad og iPhone til gengæld. Apple producerer og sælger således fortsat enheder som har en Home-knap som ikke har Touch ID integreret.

2 1
Footiefan 27-11-2014 10:52:33

Måske der kun tænkes på mobilerne?

3 0

Om brug af cookies